Gå til hovedindhold

Forskning

Forskningsprogrammet sundhed og socialfaglig praksis

Velfærdsteknologi

Udvikling, effektvurdering og implementering af innovative teknologiske løsninger, der skaber forbedret kvalitet af omsorgsydelser
01

Velfærdsteknologi

Sundheds- og socialfaglige opgaver bliver i stigende grad løst ved brug af teknologi, som for eksempel virtuelle genoptræningsløsninger, mobile sundhedsapplikationer, telemedicin som digitalt understøttende ydelse over afstand, eller til selvmonitorering af sundhed og hverdagsaktiviteter. Den teknologiske udvikling skaber fortsat nye udviklingsmuligheder inden for social- og sundhedssektoren.

I UC SYD oplever vi en stigende interesse for, hvordan kommuner og sygehuse kan implementere velfærdsteknologi, så det også skaber forbedret kvalitet af omsorgsydelser til borgerne og større arbejdstilfredshed hos medarbejderne.

Derfor er vores fokus rettet mod udfordringer og problemstillinger, der er knyttet til udvikling, effektvurdering og implementering af innovative teknologiske løsninger. Løsninger, der både er bruger - og medarbejderorienterede, og som bliver en del af den praksisrettede og organisatoriske kontekst, hvor kommuner og sygehuse implementerer den.

 

02

UC SYD's eksperter

03

Til dig, der arbejder med velfærdsteknologi

Sygehuse, plejecentre, hjemmepleje og andre institutioner i Danmark og i udlandet er optaget af, hvordan velfærdsteknologi kan skabe merværdi. For borgere og pårørende i form af forbedret kvalitet af omsorgsydelser. For ansatte i social- og sundhedssektoren i form af større arbejdstilfredshed.

I UC SYD arbejder vi med en bred forståelse af velfærdsteknologi, der også inkluderer sundheds-, sociale- og laboratoriemedicinske teknologier. Vi er optaget af, at teknologien ikke kun har en materiel side, men også er betydningsbærende i forhold til, hvad teknologier gør ved vores sociale kultur og menneskelige relationer.

Teknologier kan understøtte borgerens livskvalitet og sundhed – f.eks. med telemedicinske løsninger til sår behandling eller ved brug af robotter i forbindelse med plejekrævende aktiviteter som toiletbesøg, bad og rengøring.

Teknologier har også betydning for forandringer i de professionelles arbejdsmiljø og arbejdsgange. Her kan teknologier have en betydning for de sociale relationer mellem bruger og professionel og dermed påvirke de ansattes faglighed, arbejdsindhold, samarbejdsrelationer og relationer til borgere og pårørende.

Sådan arbejder vi med Velfærdsteknologi

Vi forsker i de udfordringer og problemstillinger, der er knyttet til udvikling, effektvurdering og implementering af innovative teknologiske løsninger.

Derfor fokuserer vi på teknologiers udbredelse, anvendelse og betydning inden for det sociale og sundhedsfaglige område.

Det er vores udgangspunkt, når vi skaber ny viden, der kan bidrage til at udvikle og forbedre fremtidige teknologier for brugere og professionelle i samarbejde med privat og offentlig praksis.

 

Motivation og barrierer med virtuel genoptræning

Potentialerne i forbindelse med teknologiske løsninger er mange, men erfaringerne herhjemme viser også, at der er store udfordringer knyttet til indfrielsen af potentialerne. Det ser vi for eksempel i UC SYD’s forskningsprojekt Virtuel genoptræning. Her undersøger vi de faktorer, der har betydning for fastholdelse af træningsmotivation og funktionsniveau.

Virtuel Genoptræning består af en skærm med et integreret kinectkamera, der bliver installeret i borgerens hjem. Borgeren får feedback på sine øvelser i form af smileys, hvor en korrekt udført øvelse belønnes med en glad smiley, og en forkert udført øvelse medfører en sur smiley. Når dagens træning er overstået, får borgeren at vide, hvor mange procent af øvelserne, der var udført korrekt og fysioterapeuten kan således monitorere træningen.

Konkrete mål og feedback er motiverende

Undersøgelsen viser, at det virker motiverende for borgerne at opleve en forbedring af funktionsevnen og at have et konkret mål med træningen. Men det er en barriere for fastholdelsen af motivationen, at helbredet bliver dårligere, og at der ikke er supervision, når genoptræningsforløbet er afsluttet og træningsudstyret hentet.

Specifikt i forhold til Virtuel Genoptræning virker det motiverende, at der er feedback og en opfølgning på træningen, og at borgerne kan tilpasse træningen til egne rutiner. Læs mere her om resultaterne fra Virtuel genoptræning eller kontakt lektor og ph.d-stud. Pernille Ravn Jacobsen på prja@ucsyd.dk

Mænds Mobile Sundhed - en sundhedsfremmende app?

Et eksempel på hvordan vi skaber viden om udvikling, effektvurdering og implementering af innovative teknologiske løsninger er projektet Mænds Mobile Sundhed. Her har vi i et randomiseret klinisk forsøg undersøgt om en sundhedsfremmende intervention via en mobilapp kan virke sundhedsfremmende på en gruppen af ufaglærte mænd, der arbejder i industrivirksomheder.

35 mænd fik lavet før- og eftermålinger af bl.a. muskelmasse, fitness, fedtprocent, hjerterytme. App’en registrerede antal skridt om dagen, og via app’en modtog deltagerne en sundhedsfremmende tekstbesked hver uge. Hver 4. uge besvarede deltagerne ugens aktiviteter via en analogskala - også via app’en. Der blev foretaget i alt 7 målinger i interventionsperioden.

Fysisk test og tekstbeskeder er sundhedsfremmende

Hos kontrolgruppen, der også bestod af 35 mænd, blev der lavet tilsvarende før- og eftermålinger og spørgeskemabesvarelse. Resultaterne viste en signifikant forbedret effekt i interventionsgruppen i forhold til muskelmasse, iltoptagelse, fedtprocent og fitness.

Konklusionen er, at brug af mobil sundhedsapplikation kan påvirke ufaglærte mænds tanker om deres fysiske sundhed. De interventioner, der havde den største effekt, var selve den fysiske test ved starten af studiet og de sundhedsfremmende tekstbeskeder, der medførte at mændene tog initiativ til sundhedsfremmende aktiviteter. 

Vil du vide mere, så kontakt lektor Vinie Diana Hvidbak Levisen på vdhl@ucsyd.dk

Brug for et udviklingsbesøg?

Har du brug for viden og konkrete erfaringer til at arbejde med velfærdsteknologi i jeres organisation, så kommer vi gerne på besøg til en uforpligtende snak om jeres udfordringer og muligheder. Kontakt docent Lene Bjerregaard.

 

04

Det siger Forskningen om velfærdsteknologi

Implementering af digitale løsninger i form af f.eks. velfærdsteknologier i sundhedsvæsnet er ofte forbundet med mange udfordringer.

Forskning viser, at for at en velfærdsteknologisk løsning kommer til at fungere i praksis og får den udbredelse, som det var tiltænkt, så er der en lang række forhold, som skal medtænkes, inden teknologien introduceres. Succesfuld implementering er nemlig afhængig af såvel det, der skal implementeres, måden det sker på, som den konkrete praksis, implementeringen skal foregå i.

Læs om forsknings-programmet bag

Læs mere om Forskningsprogrammet sundhed og socialfaglig praksis, som videnstemaet velfærdsteknologi er en del af.

Eller kontakt Docent Lene Bjerregaard 7266 5247 | lbje@ucsyd.dk for information om vores forskning indenfor velfærdsteknologi.

Implementering i formelle og uformelle sammenhænge

Implementering af ny viden eller metoder i praksis sker i såvel formelle som uformelle sammenhænge. Det vil sige at implementering af velfærdsteknologi i praksis kan ske gennem tilrettelagte læreprocesser til en medarbejdergruppe.

Men ofte producere og reproducere medarbejdere ubevidst sociale roller og holdninger som sociale konstruktioner, der har legitimitet indenfor konteksten (Berger & Luckmann 2003). Det betyder at implementering også sker via erfaringsudveksling mellem medarbejderne.

Tre forhold i dynamisk sammenspil

Implementeringsmodellen PARIHS beskriver tre forhold, der skal være til stede i et dynamisk samspil for at opnå en vellykket implementering i en social – og sundhedspraksis (Rycroft-Malone, 2004):

  • den viden der skal implementeres
  • den kontekst det foregår i
  • selve formidlingen

Forskningen viser, at der er behov for mere viden om netop de tre forhold, og de handlinger, processer, interaktioner og sociale relationer, som foregår i forbindelse med implementering af teknologier.

Det vedrører f.eks. behovsanalyse og forventningsafstemning blandt brugere og professionelle, eller behovet for kompetenceudvikling af medarbejdere, uddannelse af nøglepersoner, superbrugere eller forskellige former for lokale støttekorps.

Implementering af elektronisk omsorgsjournal-system

Forskningsprojektet Implementering af elektronisk omsorgsjournal-system (EOJ) af lektor, phd. Finn Mogensen stiller skarpt på de tre forhold i implementeringsprocessen, når Esbjerg Kommunes ca. 3.500 medarbejdere i Sundhed & Omsorg skal anvende et nyt elektronisk omsorgsjournalsystem (EOJ).

Det elektroniske omsorgsjournalsystem er en erstatning for et ældre digitalt system og skal fungere som et logistisk værktøj til optimering af driftsplanlægning og driftsafvikling – f.eks. planlægning af fordeling af opgaver for hjemmehjælpere, sygeplejersker og terapeuter.

Centrale opmærksomhedspunkter i implementering af digitale løsninger

Forskningsprojektet, der forløber i perioden fra august 2017 til udgangen af 2018 undersøger gennem brug af kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, hvilke forhold der faciliterer, og hvilke barrierer der er af betydning for implementering af EOJ-systemet i Esbjerg Kommune.

Med resultaterne fra projektet vil vi kunne pege på centrale opmærksomhedspunkter i forbindelse med implementering generelt af digitale løsninger i sundhedssystemer. Det vil være til gavn for planlægning af og implementering af andre fremtidige digitale løsninger i institutionelle og kommunale sammenhænge.

Samfundsinstitutioners implementeringskapacitet

Et af vores forskningsperspektiv i projektet vil også kunne bidrage med viden om samfundsinstitutioners implementeringskapacitet i forhold til teknologier og de understøttende processer, der i særlig grad forbinder sig til implementering af teknologier.

Med systematiske tilgange vil vi således bidrage til at skabe viden om og kvalificere praksis på en måde, der medtænker organisationskulturen, ledelsen, medarbejderne og deres arbejdsprocesser samt kompetenceudvikling.

Vil du vide mere, så kontakt lektor og ph.d. Finn Mogensen på fmog@ucsyd.dk

Inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologier i rehabiliteringsforløb efter apopleksi

Vi har en forventning om, at informations- og kommunikationsteknologier (ICT) vil få en større betydning indenfor rehabiliteringsforløbet efter apopleksi. Den forventning tager adjunkt Mille Nabsen Marwa udgangspunkt i med forskningsprojektet Inddragelsen af Informations- og Kommunikationsteknologier i rehabiliteringsforløbet efter apopleksi.

Projektet undersøger gennem brugerinddragelse, hvordan ICT i fremtiden kan understøtte den eksisterende rehabilitering til gavn for både borgere med apopleksi og deres pårørende. Gennem aktionsforskning, og med deltagelse af borgere med apopleksi, pårørende og sundhedsprofessionelle identificeret vi brugbare løsninger, der kan understøtte den eksisterende rehabilitering set ud fra brugernes behov og ønsker.

ICT som en naturlig og nødvendig del af hverdagslivet

Vi har foretaget kvalitative interviews med borgere ramt af apopleksi, deres pårørende og de sundhedsprofessionelle, for at undersøge hvordan ICT allerede er integrereret i rehabiliteringsforløbet efter apopleksi, herunder barrierer og potentialer for integreringen.

I analysen af interviewene tegner der sig et mønster; alle partere ser ICT som en naturlig og nødvendig del af hverdagslivet, både inden og efter sygdom. ICT, især mobiltelefonen, kan give både borgeren med apopleksi og deres pårørende oplevelsen af sikkerhed i hverdagen. Sikkerhed fordi man let og hyppigt kan kontakte hinanden, dels for at tjekke op på om alt går som det skal, og dels for at hjælpe den apopleksi ramte med at huske sine aftaler.

ICT kan kompensere for borgerens deficits

Mange borgere med apopleksi lærer efter sygdommen, desuden at kompensere for sine deficits med brug af ICT. De kan f.eks. lære at anvende kalenderfunktionen på telefonen og at lægge påmindelser ind. Det viser sig desuden, at flere borgere med apopleksi lærer at anvende sociale medier for at kommunikere med venner og familie på nye måder. ICT fremmer således deltagelse i hverdagslivet for både borgeren ramt af apopleksi og dennes pårørende.

De sundhedsprofessionelle oplever ligeledes vigtigheden af at kunne anvende ICT efter en apopleksi, og mange borgere har netop dette som et mål for rehabiliteringen. De fleste borgere har som minimum en mobiltelefon med sig ved indlæggelsen, og kan sundhedsprofessionelle undersøge og træne deres færdigheder med anvendelse af ICT i det akutte rehabiliteringsforløb.

Simple apps uden reklamer

De sundhedsprofessionelle påpeger, at der eksisterer mange trænings apps på markedet, som ofte ikke er simple nok for borgere med en hjerneskade og svære at individualisere. De efterlyser derfor programmer eller apps som, udover at være meget simple i opbygningen, også er fri for reklamer, da reklamer virker forstyrrende for den hjerneskadede.

Herudover efterlyser de sundhedsprofessionelle et samlet system, som kan håndtere alle borgerens aktiviteter. Et system hvor både behandlingsaftaler, undersøgelser og al relevant information, f.eks. vedrørende apopleksiens konsekvenser og betydninger, kan lægges ind, til gavn for både den apopleksiramte og pårørende. Det vil lette meget af den uoverskuelighed, både borgere ramt at apopleksi og deres pårørende oplever under rehabiliteringsforløbet.

Vil du vide mere, så kontakt adjunkt Mille Nabsen Marwaa på mnma@ucsyd.dk

Forskning kvalificerer sundhedsprofessionelle til fremtidens velfærd

I vores forskningsprojekter inddrager vi studerende fra vores bacheloruddannelser så vidt det er muligt i forbindelse med afprøvning og validering af teknologiske løsninger, i forbindelse med dataindsamling, analyse af data og i formidling af projekter.

Vi inddrager for eksempel de studerende som deltagere i feltstudier, i dataindsamling, i analyse af data og i formidling af projektet. 

Vi forbereder vores studerende på fremtidens sundhedsvæsen

Ved at inddrage vores studerende, har vi en forventning om, at fremtidens social- og sundhedsprofessionelle allerede i forbindelse med deres uddannelse får et forsknings- og udviklingsmæssigt perspektiv på forskellige sygdomme og deres behandling, i sundhed og livskvalitet hos skrøbelige og udsatte borgere i samfundet.

Samtidig får de indblik i de arbejdsopgaver og i de udfordringer, der er indlejret i brug af sundhedsteknologier. På den måde forbereder vi studerende på fremtidens sundhedsvæsen.

Resultater og erfaringer fra forskningen indgår også bredt i undervisning i bacheloruddannelserne og den sundhedsfaglige videreuddannelse.

 

05

Relateret viden

Du kan finde mere viden om velfærdsteknologi på sundheds- og socialområdet i artiklerne herunder:

Nye standarder for rum på hospitalet? – en forskningsundersøgelse af rummets betydning for oplevelsen af involvering, autonomi og handlemuligheder, Birgitte Folmann

Mænds mobile sundhed, Vinie Diana Hvidbak Levisen, Francisco Mansilla Castaño, Camilla Skovbjerg Jensen:  Controlled clinical trial of how mobile health applications affect blue-collar men’s physical health as well as thoughts and actions in relation to their own physical health

Inddragelsen af Informations- og Kommunikationsteknologier i rehabiliteringsforløbet efter apopleksi, G. Gustavsen  C. Ytterberg,  M. Nabseb Marwaa, K. Tham, S. Guidetti: Experiences of using information and communication technology within the first year after stroke – a grounded theory study.

Osteoporoseappen – en håndsrækning til kvinder med osteoporose uden brud. Osteoporoseforeningens medlemsblad november 2015 og september, 2017, lektor, ph.d-stud. Pernille Ravn Jacobsen

Virtuel Genoptrænings betydning for motivation og fastholdelse af træning, lektor, ph.d-stud. Pernille Ravn Jacobsen

06

Kontakt

Har du spørgsmål eller brug for mere viden om velfærdsteknologi, er du velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak.