Møde med undervisningsministeren

07.02.17

Af  Ulla Pedersen

Videncenterchef Børge Koch fik lejlighed til at drøfte bl.a. styrkelse af bacheloruddannelsernes undervisning i børn og unges sundhed, da han mødtes med undervisningsminister Merete Riisager i København.

Det er ikke hver dag, man som UC-ansat kan mødes på tomandshånd med en minister – og så oven i købet en undervisningsminister. Børge Koch fra UC SYDs Videncenter for Sundhedsfremme var glad og optaget af den spændende og vedkommende dialog, han fik mulighed for at få på et møde med Merete Riisager den 6. februar.

Minister interesseret i sundhed i skolen

- Det var en lyttende, oplagt og meget interesseret minister, jeg mødte. Dels var hun optaget af det arbejde, vi udfører i UC SYDs Videncenter for Sundhedsfremme og i Videncenter KOSMOS, dels var hun meget interesseret i sundhed som et tema i hele barnets udvikling, det vil sige i et 0-18 års perspektiv, herunder overgangen fra dagtilbud til skole for de fem til seks årige, fortæller Børge Koch.

Videncenterchef Børge Koch og undervisningsminister Merete Riisager

Udfordringer i sundhedsundervisning

Sundhedsundervisningen i skolen er et obligatorisk, men timeløst fag, og det fordrer, at alle skolens lærere og pædagoger indarbejder sundhed som emne løbende i deres planlægning. Det betyder, at der skal tænkes på tværs af alle skolens fag - og alle skolens fagprofessionelle har et ansvar, hvilket igen gør det vigtigt, at lærere og pædagoger bliver klædt på i deres uddannelse til at løfte udfordringen.

- Der er der plads til forbedring i den måde, vi arbejder med sundhedsundervisning – og pilen peger begge veje: Mod os på professionshøjskolerne, der kan øge fokus på sundhedsundervisning i vores uddannelser, og mod ministeriet, der kan skabe bedre vilkår for sundhedsarbejdet på skolerne. Nu har vi italesat udfordringen, og det bliver spændende at følge den nyudnævnte ministers prioriteter fremover, siger Børge Koch.

Vil du vide mere?

Kontakt videncenterchef Børge Koch, UC SYD

Kommentarer

Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies