Ph.d-projekter på UC SYD skal styrke mundtlighed og modellering i folkeskolen

09.11.17

Af  Niels Rysz

To nye ph.d-projekter sættes nu i søen på folkeskoleområdet. Det ene skal forske i, hvordan elevernes mundtlige evner kan styrkes. Det andet undersøger, hvordan modeller kan bruges til tværfaglig undervisning i matematik og naturfag.

Udvikling af folkeskolens undervisning bliver det fælles tema i de to ph.d.-projekter, som UC SYD netop har fået midler fra Uddannelses- og forskningsministeriet til at sætte i værk.

Lektor Eva Dam Christensen vil forske i, hvordan undersøgende samtaler kan bruges som redskab i folkeskolen.

-Vi underviser i skriftlighed, men ikke i mundtlighed, så eleverne ved ikke, hvad en god samtale kan. Derfor er der potentiale i, at de bliver bedre til at lytte og analysere deres egne samtaler i grupper, siger hun.

Som forarbejde til ph.d-studierne har hun arbejdet med feltet digital læsning i tre år og er lige nu i gang med et pilotprojekt om undersøgende samtaler, som kan virke som afsæt for ph.d’en. Resultatet kan blive en mere bevidst og reflekteret brug af mundtlige samtaler i folkeskolen.

-Ved at udvikle en didaktik i mundtlighed kan jeg give lærerne nogle redskaber til at kvalificere elevernes samtaler. I sidste ende styrker det dem som demokratiske medborgere at kunne reflektere kritisk over mundtlige samtaler, siger Eva Dam Christensen.

To nye ph.d-projekter ved UC SYD styrker skoleforskningen.

Modeller er allevegne

Det andet ph.d.-projekt handler om modeller. De er populære som værktøjer i undervisningen i disse år, og lektor Claus Auning vil gerne undersøge, om modellering kan bruges som brobygger mellem matematik og naturfag som fx geografi og biologi.

Modeller er alt fra udstoppede dyr til mere komplekse ting som klimamodeller eller matematiske formler. Men kan modeller tjene som en slags fællesmængde mellem matematik og naturfag? Det vil jeg gerne undersøge, og forhåbentlig munder det ud i nogle anbefalinger til skolens lærere, fortæller Claus Auning.

Hans forskning kommer til at indgå i UC SYD’s projekt Universitetsskolen, hvor forskning i folkeskolen kobles med udvikling af læreruddannelsen. Derfor har han adgang til Lyreskovskolen i Aabenraa og Vonsild skole ved Kolding, hvor han kan prøve sine modeller af på eleverne med hjælp fra lærerstuderende og andre forskere.

Fakta

  • De to ph.d-forløb begynder i januar 2018 og forventes at vare tre år.
  • Ud over de to forløb, som UC SYD tager sig af, har ministeriet offentliggjort ti andre ph.d.-forløb, som varetages af andre institutioner rundt om i landet.
  • UC SYD’s læreruddannelse har en særlig profil inden for naturfag i kraft af et samarbejde med SDU i det såkaldte Laboratorium for Sammenhængende Undervisning og Læring (LSUL). 

Kontakt

Lektor Eva Dam Christensen, Forskning, UC SYD
7266 3048 | edch@ucsyd.dk

Lektor Claus Auning, Forskning, UC SYD
7266 5031 | caun@ucsyd.dk

Ressourcer

Læs mere om Universitetsskolen her.

Se Uddannelses- og forskningsministeriets pressemeddelelse om projekterne her.

Kommentarer

hans krab skrev 11 11 2017:
Stort tillykke til Eva og Claus

Sig din mening


CAPTCHA image for SPAM prevention Hvis du ikke kan læse teksten, klik her.
Har du læst Retningslinjerne for brug af bloggen?
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies