Sundhed allevegne

09.02.17

Af  Ulla Pedersen

Læs om Videncenter for Sundhedsfremme på UC SYD i årsrapporten 2016. Vi arbejder med sundhed på mange måder, i mange aldersgrupper og langt ud over landets grænser.

Videncenter for Sundhedsfremme har netop haft 11 års fødselsdag og sammen med KOSMOS, som er det nationale videncenter for børns og unges kost, motion og sundhed, fremstår videncentret som en samarbejdspartner, som mange har lyst til at "lege" med i både kommuner, regioner, styrelser og ministerier. 2016 kom på flere områder til at vise, at også udlandet har fået øjnene op for det, der kan tilbydes på UC SYD på det sundhedsfremmende område.

Et udsnit af videncentermedarbejdere med frit udsyn på Rømø

I videncentrets årsrapport gives eksempler på de mange typer opgaver, der blev løst i videncentret i 2016. Også mange studerende har været værdsatte deltagere i både forsknings- og udviklingsprojekter i videncentret, og kolleger fra mange dele af UC’et har designet, gennemført og formidlet projekter i et tæt samarbejde med videncentermedarbejderne, ligesom stort set alle fra videncentret har haft undervisningsopgaver i alle hjørner af UC’et. Hertil kommer et formaliseret samarbejde med UC SYDs ergoterapeutuddannelse som pilotprojekt til at finde nye veje i forhold til kommende aftaler med andre grunduddannelser.

Årsrapporten finder du her. God læselyst!

Kommentarer

Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies