Gå til hovedindhold

Videncenter for Sundhedsfremme

Indsatsområde 4: Voksne

Voksne og sundhedsfremme

Det optager os at finde opsporende, involverende og langtidsholdbare sundhedsindsatser, der gør mennesker sundere og mere aktive i hverdagen og støtter dem i at mestre egne liv. Derfor arbejder vi med brugerdreven innovation og med handlekompetence og mestring som sundhedspædagogiske principper.
01

Sundhed og sundhedsfremme

Sundhedspædagogik er også til voksne. Det optager os at finde opsporende, involverende og langtidsholdbare sundhedsindsatser, der gør mennesker sundere og mere aktive i hverdagen og støtter dem i at mestre egne liv. Derfor arbejder vi med brugerdreven innovation, og det har blandt andet ført os til udvikling af hverdagsrehabilitering, sundhedspædagogiske redskaber og app.s til sundhedsmæssige formål.

mænd på bænk

Videncenter for Sundhedsfremme arbejder ud fra et positivt, bredt og dynamisk sundhedsbegreb, der har sundhedsfremme som et overordnet og generelt formål. Det vil sige, at vi gennem vores aktiviteter søger at fremme folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere borgernes ressourcer og handlekompetence.

 

Samvær og sundhed

Vi arbejder ud fra den forståelse, at sundhedsfremme ikke kun har som formål at hjælpe mennesker til at træffe sunde valg, men også handler om at arbejde målrettet mod at sikre alles adgang til sunde valg og samtidig søge at reducere social ulighed i sundhed. Videncentrets virke er derfor både rettet mod livsstil og levevilkår.

Målet er at styrke menneskers handlekompetence, så de kan træffe aktive beslutninger med tiltro til og mulighed for at gribe forandrende ind i deres livsvilkår og mestre det gode liv. 

Videncentret har mange års erfaring med at arbejde med sundhedsfremme og sundhedspædagogik i en sundhedsfaglig kontekst og besidder en bred vifte af spidskompetencer inden for både behandling, rehabilitering og sundhedspædagogik i sundhedsvæsenet.

02

Mænds sundhed

Mænd med kort eller ingen uddannelse lever mest usundt og dør tidligere end andre. Derfor har videncentret sat særlig fokus på at fremme mænds sundhed, og et forskningsprojekt om brugen af sunde app.s på mobiltelefoner har vist, at tilsendte sms’er med gode råd om kost og motion samt en app på mobilen, der tæller skridt og bevægelse, kan få ufaglærte mænd til at tænke over, om de bevæger sig nok. Og det kan endog få dem til at handle og bevæge sig mere ved fx at tage cyklen på arbejde lidt oftere.

mand ved maskine

Et nyt forskningsprojekt skal vise, om denne fremgangsmåde også er velegnet til arbejdsløse mænd. Kontakt Vinie Levisen for yderligere oplysninger og læs artikel om det førstnævnte forskningsprojekt.

 

03

Brugerdreven innovation og borgerinvolvering

Brugerdreven innovation handler om at udvikle nye produkter eller ydelser på baggrund af en systematisk inddragelse af brugernes behov. På den måde kan vi afdække ikke-erkendte eller fremtidige behov og ønsker, sådan at vi kan gentænke eller nyudvikle ydelser eller måder at give service på. '

Videncenter for Sundhedsfremme har i en række projekter inviteret mennesker, som har sygdom tæt inde på livet, med til at udarbejde nye redskaber, der kan gøre deres kontakt til sundhedsvæsenet lettere. Det gør redskaberne bedre og giver dem større chance for at opnå succes og brugertilfredshed, netop fordi de er udviklet med fokus på brugerens behov.

vi bruger teknologi til at løse udfordringer

 

 

Her følger et par eksempler på, hvordan videncentret arbejder med brugerdreven innovation og involvering af borgerne:

 

Osteoporoseappen

Dette projekt gennemføres af ph.d.studerende Pernille Ravn Jakobsen i et samarbejde mellem UC SYD, almen praksis i Region Syddanmark, Odense Universitetshospital og Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på Syddansk Universitet. Formålet er at identificere de behov, som 50-65 årige kvinder med knogleskørhed (osteoporose) har, når de skal håndtere det at befinde sig i gråzonen mellem at være syg og rask, at designe en app samt at undersøge, om appen kan udvikle kvindernes handlekraft og egenomsorg.

Kvinderne har haft en lang række bud på, hvad de har brug for at få viden om, og hvordan informationen bedst gives, og dette har været udgangspunkt for udviklingen. Kvinderne har fx. ønsket at kunne få svaret på deres skanning tilsendt via appen samt få ideer til, hvordan de bedst forbereder sig, når de skal mødes med fagpersonerne fra sundhedsvæsenet. Appen er udviklet som vekselvirkning mellem workshops og afprøvning med efterfølgende justering. De nye ideer er skabt via innovative processer og dialog mellem kvinder med osteoporose, praktiserende læger, læger og personale fra Osteoporoseklinikken på Odense Universitetshospital, repræsentanter fra Osteoporoseforeningen, designere og ingeniører. 

Kontakt Pernille Ravn Jakobsen for yderligere oplysninger og læs artikel om osteoporoseappen.

PIFT: Pårørendeinddragelse, forebyggelse og tidlig opsporing.

PIFT er en forkortelse for Pårørende-Inddragelse, Forebyggelse og Tidlig opsporing. Formålet med projektet har været at udvikle et koncept til patientuddannelse for familier, hvor mindst én har type 2-diabetes. I PIFT har Videncenter for Sundhedsfremme uddannet en række fagpersoner i sundhedsvæsenet, hvilket har givet deltagerne kompetencer til i højere grad at inddrage familien i patientuddannelse. Der er i forbindelse med projektet udviklet en række nye sundhedspædagogiske værktøjer på baggrund af informationer, indhentet på workshops med familier og sundhedsprofessionelle fra Regionerne Syddanmark og Hovedstaden. 

In For Care

Dette projekts danske del gennemføres i samarbejde med Esbjerg Kommune. Målet er at styrke og inddrage frivillige, der har med sårbare borgere at gøre. Projektet er en del af et større, internationalt samarbejde med partnere fra seks Nordsøregionslande (Norge, Sverige, Danmark, Skotland, Holland og Belgien).

Projektet vil løbe over tre år, startende i slutningen af 2016. Det første år bruges til feltstudier og interviews af frivillige, sundhedsprofessionelle og borgere som grundlag for udvikling af konceptet, samt samarbejde med nøglepersoner og IT-firma om udvikling og pilotafprøvning af en app.

04

Ulighed i sundhed

 

Social ulighed i sundhed betyder, at vi har systematiske forskelle i, hvor længe folk lever, hvilke sygdomme de får, og hvor syge de bliver heraf – alt efter uddannelse og indkomst.  Det betyde, at der er mennesker, som ikke har samme mulighed som andre for at udfylde deres livspotentiale.

I Danmark ses en stigning i den sociale ulighed i sundhed igennem de seneste 20 år, trods et politisk fokus på, at der skal gøres en indsats for at mindske ulighed. Den sociale ulighed har store konsekvenser: Både for den enkeltes livskvalitet og for samfundets udgifter til behandling, sygedagpenge m.m.

ensom mand

Den gruppe borgere, som er hårdest ramt af social ulighed i sundhed, får ikke altid deres behov imødekommet i sundhedsvæsenet - faktisk viser undersøgelser, at sundhedsvæsenets tilgang til disse borgere være med til at øge uligheden.

Det er selvfølgelig utilsigtet, at systemet selv øger uligheden. Det sker for eksempel, hvis det sundhedsfaglige personale ikke er opmærksomme på at finde et tilbud eller en sundhedspædagogik der er velegnet, for eksempel når en borger ikke passer ind i sundhedscentrets genoptræningshold, fordi de har svært ved at omgås andre mennesker, eller når en borger ikke overholder en aftale, fordi det virker uoverskueligt at have fokus på egen sundhed pga. træthed eller familiære problemer. 

Videncenter for Sundhedsfremme har i en årrække arbejdet med at udforske ulighed i sundhed og løsninger, der kan klæde sundhedsvæsenet på til at møde borgere i en udsat position på en individuelt støttende måde. Det kan du læse om nedenfor.

Projekt KOL: Klasse, omsorg og læring

Der er evidens for, at deltagelse i et systematisk, individuelt sammensat rehabiliteringsprogram medfører både forbedret livskvalitet og funktionsniveau hos mennesker med kroniske lungelidelser (KOL). Imidlertid ses en social skævvridning med hensyn til deltagelse, idet fravalg af rehabilitering hyppigst forekommer hos patienter med lav eller ingen uddannelse.

Videncenter for Sundhedsfremme tilvejebringer i dette projekt viden om, hvorledes det er muligt at kvalificere fremtidens kommunale tilbud til borgere med KOL, så også kronisk syge borgere med lav uddannelsesgrad får udbytte af tilbuddene. Ved at undersøge KOL-rehabiliteringstilbud i tre kommuner og at interviewe borgere, som har fravalgt KOL-rehabilitering, ses det, at det er nødvendigt at fokusere på:

  • Rehabiliteringens synlighed og organisering.
  • Borgerens møde med de fagprofessionelle.
  • Borgerens mulighed for at møde andre mennesker med KOL.

Se pjecen om resultaterne og læs projektbeskrivelsen​​​​​​. En artikel er på vej om projektet. Kontakt Ulla Pedersen for yderligere oplysninger.

Undervisning af sårbare personer med kronisk sygdom

Undersøgelser viser, at en gruppe patienter med kronisk sygdom ikke deltager i eller har for ringe udbytte af patientuddannelse. Derfor har Videncenter for Sundhedsfremme, Diabetesforeningen, Region Syddanmark og Steno Diabetes Center arbejdet med at finde sundhedspædagogiske redskaber, som kan gøre patientuddannelsen til en bedre og mere udbytterig oplevelse for den gruppe patienter, som man vil kunne betegne som 'sårbare'. Redskaberne tager udgangspunkt i fire forskellige grundlæggende roller for fagpersonen i patientuddannelsen, og de er tilrettede, så deltagerforudsætningerne bliver inddraget, og rammerne for paitentuddannelsen bliver tilpasset. Se materialet: Guide til sundhedspædagogiske værktøjer.

Sundhed til psykisk sårbare gennem holdspil

I projekt 'Aktiv og sund' sætter Haderslev Kommune fokus på holdsport for psykisk sårbare og udsatte borgere på botilbud og væresteder. 50 borgere guides ind i holdsportens verden, og Videncenter for Sundhedsfremme sikrer, at det nye tilbud tager udgangspunkt i nyeste viden om sundhed, og at kommunens medarbejdere får et sundhedsfagligt kompetenceløft. Læs om projektet.

05

Hverdagsrehabilitering

hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering har til formål at støtte mennesker aktivt, så de kan udnytte egne ressourcer til en god og aktivt fungerende hverdag.

Mange kommuner har indført hverdagsrehabilitering som koncept, og Videncenter for Sundhedsfremme har kompetenceudviklet personalet til at kunne håndtere den dialog og tilgang, der er nødvendig for, at konceptet ikke bliver en spareøvelse.

For hverdagsrehabilitering skal jo gerne være en mulighed for, at borgerne kan udvikle egne mål og motivation gennem deltagelse i dagliglivets konkrete sammenhænge. 

Hverdagsrehabilitering iværksættes typisk, når en borger får problemer med at klare sine daglige gøremål, men konceptet har også stærke forebyggelsespotentialer ved tidligere indsats. Læs nedenfor et eksempel på, hvordan vi har sammensat et kompetenceforløb vedr. hverdagsrehabilitering.

Den rehabiliterende tilgang, Aabenraa Kommune

I forbindelse med Aabenraa Kommunes ønske om, at alle borgere skal udfolde deres potentiale og leve et sundt, godt og produktivt liv med høj livskvalitet, gennemførte Videncenter for Sundhedsfremme sammen med SOSU Syd et tværgående kompetenceudviklingsforløb, der gav mulighed for implementering af den rehabiliterende og motiverende tilgang i afdeling Social og Omsorg i kommunen. I den forbindelse blev 1400 ledere og medarbejdere uddannet og 100 kulturbærere støttet og coachet. Kulturbærerne fungerede som igangsættere, motiverende og fastholdere af rehabilitering i den daglige praksis, det vil sige et virke som forandringsagenter.

Uddannelsesforløbene havde som mål, at medarbejderne kunne arbejde med målrettet hverdagsrehabilitering for borgeren samt forstå og anvende individuelle rehabiliteringsplaner. Der blev lagt vægt på, at medarbejderens handlinger skulle være baseret på centrale værdier og metoder i rehabiliteringen, så alt personale kunne medvirke til forebyggelse af begrænsninger i borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne og derved fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv.  

Kontakt Vinie Levisen for yderligere oplysninger.

06

Skal vi samarbejde?

Rådgivning og samarbejde

Vi tilbyder kompetent rådgivning og kursusforløb til sundhedsfagligt personale og ledere i sundhedsvæsenet samt til andre fagprofessionelle, tilknyttet området. Kontakt videncenterchef Børge Koch for et uforpligtende besøg vedr. et samarbejde og se vores pjece om muligheder for coaching og sparring.

Tilbud til studerende

Hvis du skal skrive bachelor- eller kandidatspeciale og ønske at blive tilknyttet et af vores projekter, er du velkommen til at kontakte videncenterchef Børge Koch. Vi tager imod studerende både fra UC SYD og fra universiteterne og andre UC’er. Der er også mulighed for at tilbringe et praktikophold hos os. 

07

Videreuddannelse: Kurser, temadage og diplomuddannelse

UC SYD Videreuddannelse giver dig mulighed for at skabe fremdrift i dit arbejdsliv med en række kurser, temadage og diplomuddannelser. Videncentret er dybt engageret i udvikling og gennemførelse af disse videreuddannelser og er optaget af at koble og videreformidle de erfaringer, vi har fra vores udviklings- og forskningsopgaver, så de kan bruges i opgaveløsningen i region og kommune. 

Sundhedsfaglige konsulenter fra Videncenter for Sundhedsfremme tilbyder ekspertise til sparring, projekter og kompetenceudvikling på det sundhedsfaglige område. Få et skræddersyet tilbud, der passer det aktuelle behov. Vi kan fx give individuel coaching og sparring til lederen, coaching til medarbejderne eller der kan sammensættes et kompetenceudviklingsforløb tilbud til personalegruppen. Vi sammensætter og gennemfører også temadage eller konferencer. Se vores pjece

    08

    Hjælp til navigation

    Læs om vores indsatsområder til andre aldersgruper:

    Tilbage til Videncenter for Sundhedsfremmes forside: