Hvilken rolle har lovgivningen for det rehabiliterende arbejde blandt sundhedsprofessionelle? Og hvilken betydning har det at opnå mere viden om sårbare patienters sundhedskompetencer?
I disse år tales der ofte om bruger- og borgerinddragelse, patientcentreret behandling og deltagerstyring, og borgernes eget ansvar for sundhed har stadig større fokus i den danske sundhedssektor og i den internationale sundhedsdiskurs. Det stiller flere og større krav til den enkelte borgers kompetencer om at kunne varetage en autonom og ansvarlig rolle i sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, pleje og behandling.
Samtidig er kompleksiteten i det teknologiske og højmoderne sundhedsvæsen med en øget mængde information og debat om sundhed i det offentlige rum med til at gøre evnen til at forstå og navigere til en betydelig kompetence.
Sundhedskompetencer (health literacy) omhandler borgernes/patienters individuelle kompetencer til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer i deres hverdagsliv og i kontakter med sundhedsvæsenet og sundhedsprofessionelle.
Sundheds- og sociallovgivningen sætter rammer og udtrykker en række intentioner for professionernes arbejde i psykiatrien. Men hvordan påvirker det professioners dømmekraft og evidens på området? Og er der plads til at tage tilstrækkeligt højde for sårbare borgeres sundhedskompetencer?
Kom med til temadage i Socialpleje og psykiatri, hvor du kan blive klogere på netop disse problemstillinger.
Tid og sted
Odense: 28. oktober 2020
Vejle: 3. november 2020
Esbjerg: 18. november 2020
Aabenraa: 19. november 2020