Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Webinar

Ledelse

Webinar: Sådan bliver du bedre til at være en pissedårlig leder!

Kom til webinar 11. marts om pissedårlig ledelse med Klaus Majgaard og Alexander von Oettingen - to af landets førende ledelsesformidlere med stærk ledelseserfaring.

Udbyder: Webinar

Hvornår: 11. marts 2021, kl. 14.00 - 17.00

Tilmeldingsfrist: 08. marts 2021

Lokation: Online

Tilmeld dig her

Stil skarp på dine indre drivkræfter som leder, og lær at håndtere dagligdagens komplekse situationer – særligt under corona-situationen. Kom til webinar 11. marts om pissedårlig ledelse med Klaus Majgaard og Alexander von Oettingen - to af landets førende ledelsesformidlere med stærk ledelseserfaring.

Klaus Majgaard og Alexander von Oettingen giver dig på webinaret indsigt i dit lederskabs negative drivkræfter, når de skaber ineffektivitet eller er uetiske. Du lærer at erkende, at du indimellem bedriver pissedårlig ledelse. 

På webinaret kommer du til at arbejde med, hvordan du kan udvikle dine evner til at agere på din indre scene i forhold til dig selv og den ydre scene i forhold til dine opgaver og samarbejdspartnere. Du får inspiration og modeller til at arbejde med dig selv i samskabelsesprocesser. 

Henrik Sønnichsen og Thomas Gerstørm, ledelseskonsulenter fra UC SYD, vil sammen med Klaus Majgaard og Alexander von Oettingen facilitere starten på din proces med at blive en endnu bedre reflekteret pissedårlig leder.

Form og indhold

Webinaret er på tre timer med oplæg fra Klaus Majgaard og Alexander von Oettingen, faciliterede diskussioner og drøftelser i mindre grupper. Det giver dig mulighed for at reflektere over dine egne ledelsesudfordringer.

Hvem er webinaret relevant for?

Webinaret er til dig, der er offentlig leder - f.eks. faglig leder eller leder med økonomi- og personaleansvar inden for bl.a. skolevæsen, brandvæsen, politi, sundhedssektor, ældresektoren, plejesektoren, job- og beskæftigelsessektoren.

Praktiske informationer

Dato og tid

Torsdag den 11. marts 2021 kl. 14-17 online.
Du får tilsendt et link til webinaret, når du tilmelder dig.

Tilmelding

Du tilmelder dig her. Du får tilsendt et link til webinaret, når du tilmelder dig.
Tilmeldingsfrist er 8. marts kl. 12.

Pris

300 kr. med early bird rabat, hvis du tilmelder dig senest mandag den 22. februar 2021.
499 kr. fra 23. februar 2021 og frem til tilmeldingsfrist 8. marts 2021.

Klaus Majgaard
Klaus Majgaard. Foto: Skolelederforeningen

Om Klaus Majgaard

Klaus har arbejdet med offentlig styring i mere end 20 år – bl.a. som børne- og ungedirektør i Fredericia og Odense kommune og kort som kommunaldirektør i Furesø Kommune. Han har en ph.d. i kvalitet i offentlig styringsdialog fra CBS.

Klaus bidrager derfor med sin store erfaring i at krydse grænser mellem fag, sektorer og roller. Han er optaget af at skabe offentlig værdi, og hvor ledere udøver deres praksis. Klaus arbejder i dag som ekstern lektor, konsulent og rådgiver.

Alexander von Oettingen, Prorektor UC SYD
Alexander von Oettingen

Om Alexander von Oettingen

På UC SYD er Alexander en del af den øverste ledelse som prorektor, hvor han er ansvarlig for uddannelser, forskning og videreuddannelse. Desuden er han ansvarlig for den uddannelsespolitiske repræsentation af institutionen over for myndigheder, interesseorganisationer og samarbejdspartnere.

Han har udgivet flere bøger om pædagogik, didaktik og undervisning. Senest har han sammen med Klaus Majgaard og flere forfattere udgivet bogen ”Pissedårlig ledelse”. Alexander er desuden dr.pæd.