Gå til hovedindhold

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker, del 2 (kursus)

UC SYD Videreuddannelse

Type: Kursus

Uddannelse: Kurser i Sundhed og psykiatri

Tilmeld

Afslut din efteruddannelse som konsultationssygeplejerske og tilføj flere kvalifikationer og kompetencer til din daglige praksis

Ved du, hvordan du skal modtage forskellige patienter i konsultation, og hvordan du differentierer behandlingen og skaber sammenhængende patientforløb? Med Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker del 2 lærer du det.

Som konsultationssygeplejerske skal du kunne varetage opgaver af en stadigt højere kompleksitet. Det er blandt andet fordi flere praktiserende læger ønsker en øget involvering af praksispersonale til at varetage forebyggelseskonsultationer og kliniske opgaver.

Det stiller nye, højere krav til dine kvalifikationer og kompetencer, og derfor er efteruddannelse af konsultationssygeplejersker et naturligt fokusområde både personligt og nationalt.

Som konsultationssygeplejerske skal du kunne skabe sammenhængende patientforløb og medvirke til opgaveglidningen fra sygehusene til almen praksis, samt have en kernerolle i kommunernes øgede indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Din nye praksisrolle skaber behov for kompetenceudvikling - også i almen praksis, og det får du på dette kursus. Efteruddannelsens del 2 tager bl.a. udgangspunkt i anbefalinger fra sundhedsstyrelsens handlingsplan for ”Styrket indsats for den ældre medicinske patient 2016 - 2019”.

Det får du indsigt i på dette kursus:

  • Hvordan du modtager og behandler den ældre patient medicinsk, psykisk samt foretager en række undersøgelser klinisk og i konsultationen.
  • Lær hvordan du kan skabe udvikling i hverdagen og arbejdsmiljøet som konsultationssygeplejerske med øget arbejdsglæde og faglig sparring til følge.
  • Hvordan du rådgiver, vejleder og undersøger patienter, som kan kræve komplekse undersøgelser, vejledning og behandling, for eksempel i forbindelse med svangerskab, migræne eller allergi.

Kurset udbydes som en del af vores skræddersyede forløb

Hvem henvender kurset sig til?

Du har tidligere deltaget i efteruddannelsen for konsultationssygeplejersker. Du søger mere inspiration til at forstå, tackle og udvikle de udfordringer, dit fag giver dig i hverdagen. Med efteruddannelsen del 2 bliver du klædt på til at imødekomme behovene fra sundhedsvæsenet om kontinuerlig udvikling af praksis.