Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter festen

Lærfest 2022

Lærfest Aarhus er for lærere, skoleledere, skolepædagoger, konsulenter og andre, der interesserer sig for undervisning og læring i grundskolen. På Lærfest præsenteres en bred vifte af forlag og andre leverandører af læremidler. Derudover er det mulighed for besøgende at deltage i en lang række oplæg, der retter sig mod de mange fag der er i grundskolen og aktuelle temaer. 

Så du disse 5 læremidler på Lærfest Aarhus?

Der var en rigtig god stemning på Lærfest i Aarhus. Man kunne mærke, at de ca. 4050 besøgende havde glædet sig til igen at komme på en fysisk messe. Og de fik, hvad de kom efter, så også udstillere og oplægsholdere var glade. 

CFU Danmark havde naturligvis egen stand på Lærfest. Vores pædagogiske konsulenter var med til at bemande standen, men de tog sig selvfølgelig også tid til at gå rundt på messen, på jagt efter lidt anderledes læremidler til dig. Det var en svær opgave at skulle vælge blandt alle de læremidlerne, men her får du 5 gode bud.


 

Zurface. En totalløsning på indeklima og hygiejne. 

Zurface er en smart vådserviet holder, der samtidig måler indeklimaet. Ved hjælp af forskellige lyssignaler giver den besked om aftørring af borde og håndtag, samt udluftning og støj i lokalet.

Zurface og dataopsamling
  • Den måler luft kvalitet og giver besked når der skal luftes ud. 
  • Alle data er tilgængelig for skolen og klassen og man kan arbejde videre med de data i undervisningen. 
  • Alle servietposer er chipmærkede og de sender nye når den er ved at være tom. Samtidig er der styr på om der bliver tørret af i de enkelte klasseværelser. 
  • Eleverne sørger selv for opfyldning. Der er gjort så enkelt at man også kan når man går i indskolingen. 

Alt i alt et nytænkende produkt, der her post Corona holder fast i de gode vaner.


 

Spejlven – godt selvværd og aktive kroppe i 6. klasse

Spejlven. Forløb fra LMS og Anti Doping Danmark

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) og Anti Doping Danmark (ADD) tilbyder et gratis forløb til skoler, der gerne vil give deres 6. klasse-elever sunde kropsidealer.

Målet er at højne elevernes trivsel, sundhed og selvværd.

Indsatsen består af fire dele, som alle foregår på den enkelte skole. Det er en forudsætning, at skolen forpligter sig til alle fire dele af indsatsen.


 

 

Danteater Digital

Danteater Digital er et abonnement hvor man som skole får digital adgang til Dansk Teaterforlags repertoire af  teaterstykker og musicals. 

Den digitale adgang fungerer fra en app til smartphones og tablets, eller i en webbrowser, hvor man logger ind med Unilogin.

Som lærer kan man være sikker på at alt er betalt ift. rettigheder. Også når skolen vil opføre stykket. Det er smart for det har tidligere været bøvlet. 


 

Oneway Esport

Oneway Esport har lavet en undervisningsportal, der tager udgangspunkt i gaming. Det er de store spil som Fortnite og CS:GO der tages udgangspunkt i.

Oneway Esport

Portalen er blevet afprøvet på en specialskole i Randers. Eleverne missede ofte skolen og sad hjemme og gamede. Så lavede de undervisningsforløb med udgangspunkt i gaming, hvor eleverne blev bedre til gaming og også lærte dansk engelsk matematik, ja endog bevægelse.

En øvelse går ud på at eleverne skal genkende et sted i CS:GO for at nå point, og hver gang skal de løbe en tur i hallen før de kan få det næste billede. Det medførte højt aktivitetsniveau.

Forløbene er nu samlet i en undervisningsportal. Umiddelbart virker det som en spændende portal måske især for specialskoler.


 

Er der matematik i en perleplade?

Er der matematik i en perleplade

Perleplader kan mere end man lige går og tror.

Denne bog beskriver hvordan man ved hjælp af perleplader kan skabe matematisk opmærksomhed helt nede i førskolen.

Bogen kan efter første gennembladring også være interessant for indskolingslærere.