Christina Lange Prinds (CPRI)
Christina Lange Prinds
Lektor - Udvikling og forskning
Ekspert i eksistentiel og åndelig omsorg i forbindelse med fødsel og forældreskab og i den post-gravide kvindekrop
Christina Prinds er uddannet jordemoder, og har skrevet ph.d. om ”Moderskab, tro og eksistens – eksistentiel meningsdannelse hos danske førstegangsmødre”.
Telefon:
7266 2818
E-mail:
cpri@ucsyd.dk
Hun er ekspert indenfor to områder på sit felt: dobbeltheden i livets begyndelse og paradokset om mor-kroppen og kropsidealer.
Dobbeltheden i livets begyndelse
For det første beskæftiger hun sig med de aspekter af livet, der har med eksistens og ånd at gøre i relation til livets begyndelse - både fra et forældre/patient perspektiv og fra et professionelt perspektiv.
Det er ofte en underliggende præmis i det danske samfund, at en fødsel og det at få et barn er en glædelig og mirakuløs begivenhed. Men i takt med, at vi får nuanceret viden om, at med en fødsel følger også en frygt, sårbarhed og nye farver i livet, er det relevant at se på, hvad fødsler gør ved os som mennesker: hvordan det kan aktualisere de store livsspørgsmål.
Ligesom svær sygdom og død hos os selv eller vores pårørende kan gøre både følelser af sårbarhed, frygt og livfuldhed tydelige, kan fødsler og det at få et barn tydeliggøre de samme følelser. Dobbeltheden i for eksempel glæde og frygt ved en fødsel bliver et tydeligt livsvilkår, som er vigtig at have viden om.
Det kan virke helt selvfølgeligt, men ikke desto mindre er det meget u-udforsket i feltet omkring graviditet, fødsel og forældreskab, og kan gøre, at sådanne tanker og erfaringer kan virke forkerte, forvirrende – eller ligefrem sygelige. Både for forældre og for de sundhedsprofessionelle.
Paradokset om mor-kroppen og kropsidealer
Herudover beskæftiger Christina Prinds sig med paradokset om kvindekroppen, hvor de fremherskende kropsidealer kan være svære at forene med de mange forandringer, kvindekroppen gennemgår under graviditet, fødsel og i tiden efter fødslen.
Mange kvinder synes uforberedte på både forandringerne og på hvor svært det kan være at distancere sig fra de gældende idealer. Idealerne handler ikke bare om, hvordan man bør se ud, men også om, at man for eksempel ”bør hvile i sig selv”. Idealer er jo en uadskillelig del af den kontekst du lever i, så det handler dybest set om, hvem du er i livet. Og hvem er du så, når din krop er forandret efter en fødsel?
Desuden har Christina Prinds viden om
- Sundhedsprofessionel kommunikation særligt i relation til eksistentielle/åndelige temaer
- Eksistentiel meningsdannelse i forbindelse med moderskab og faderskab
- Fødslens betydning som begivenhed i eksistentiel forstand
- Paralleller mellem erfaringer ved fødsel og død
- Eksistentiel og åndelig omsorg i relation til reproduktiv og mental sundhed – i et uddannelsesperspektiv
- Kvindeliv, overgange og kropsforståelse i reproduktiv sundhed
- Kundskabsregimer i svangreomsorgen i Danmark
Christina bruger både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder i sin forskning og har oftest et brugerinddragende perspektiv i sine projekter – både blandt patienter og professionelle.
Jeg kender ingen anden livsbegivenhed, som på samme måde som fødslen kan have en næsten transcendent dimension. Det skulle da lige være døden. At stå ved livets begyndelse er det fineste lille vindue til at beskæftige sig med de store livsspørgsmål – det står lige der – på klem.
Christina Prinds
Jordemoder og forsker på UC SYD
Vil du vide mere?
Se Christina Prinds forskerprofil.
Læs mere om Forskningsprogrammet sundhed og socialfaglig praksis.
Det arbejder Christina Prinds med
Forskningsprojektet Soulful Childbirth sigter mod at udvikle et videreuddannelsesprogram, der klæder jordemødre, læger og sygeplejersker på til at tale med gravide og nybagte forældre om de eksistentielle aspekter ved graviditet, fødsel og forældreskab.
Det treårige projekt består af flere faser:
- Først interviewes forældre og sundhedsprofessionelle som læger, jordemødre og sygeplejersker.
- Interviewene skal sammen med anden eksisterende viden lægge grunden til udviklingen af et videreuddannelsesprogram rettet mod disse faggrupper.
- Det kommer ikke mindst til at handle om, hvordan sundhedsprofessionelle kommunikerer med borgerne om eksistentielle temaer.
Projektet udføres som et tværgående forskningsprojekt med klinikere og forskere fra Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus, UC SYD og Syddansk Universitet.
Projektet løber fra 1. maj 2018 til 1. maj 2021.
Projektet forventes at tiltrække international opmærksomhed, da der ikke tidligere har været udviklet metoder, hverken i Norden eller internationalt.
Sammen med kollegaerne Helene Nikolajsen og Birgitte Folmann har Christina Prinds undersøgt danske kvinders opfattelse af deres krop i perioden efter fødslen.
Baggrunden for projektet var, at flere studier viser, at kvinder ofte har urealistiske forventninger til både deres krop og deres forestillinger om egen krop, efter de er blevet mødre. De fleste kvinder vender ikke umiddelbart tilbage til deres præ-graviditets vægt og kropsform, og de er uforberedte på, hvor meget kroppen faktisk forandrer sig, når man bliver mor. Dertil kommer ofte en overbygning af utilfredshed med utilfredsheden over kroppen, som kan være ganske skamfuld.
Målet med projektet var at medvirke til at sundhedsprofessionelle, der arbejder med gravide og nybagte mødre og fædre, bliver mere opmærksomme på bekymringer i forhold til kropsidealer, og kan støtte kvinderne i at adressere eventuelle kropslige misopfattelser af den post-gravide krop.
At se ud som mor ikke er atrråværdigt
Projektets resultater viste overordnet at, det at se ud som mor ikke er atrråværdigt. Blandt deltagerne kom flere forståelser af det at være og ligne en mor i spil:
- Der syntes for det første at være en forestilling om, at man skal ”tilbage” til kroppen, som den har været og set ud tidligere. I den forbindelse udtrykte deltagerne meget nuancerede oplevelser af både hvordan de efter fødslen, syntes kroppen havde været smuk tidligere, men at de ikke dengang kunne se det.
- Samtidig udtrykte nogle af dem paradoksale følelser af på den ene side at føle sig smuk, fordi de er mødre og på den anden side at føle sig grim, netop fordi de har født.
- Der fremkom også mange kontrastfyldte udsagn om på den ene side at ville lægge afstand til gældende kropsidealer, men samtidig ikke kunne undslippe dem.
- Sidst syntes det som om, der var et ideal om ikke blot at skulle ligne en kvinde, som ikke har født, men også samtidig helst skulle være positiv og optimistisk (man har jo lige fået et barn).
Det rige datamateriale indeholdt således både udtryk for stolthed og mismod i forhold til kroppen: På den ene side har kroppen præsteret det nærmest mirakuløse ved at bringe nyt liv til verden, men på den anden side synes kroppen netop derfor ikke at være attraktiv i forhold til samfundets idealer om, hvornår kvindekroppen er attråværdig.
Udgivelser
Resonans mellem livets afslutning og livets begyndelse – en ubetrådt sti til sundhed i svangeomsorgen? Christina Prinds, Dorte Hvidtjørn, Lene Moestrup. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2019. In press
First child's impact on parental relationship: an existential perspective. Prinds C, Mogensen O, Hvidt NC, Bliddal M. BMC Pregnancy Childbirth. 2018 May 10;18(1):157.
Betydningen af at blive mor – i et eksistentielt perspektiv. Christina Prinds. Månedsskrift for almen praksis 2016/10, s. 831-838.
Prayer and meditation among Danish first time mothers - a questionnaire study.
Prinds C, Hvidtjørn D, Skytthe A, Mogensen O, Hvidt NC. BMC Pregnancy Childbirth. 2016 (19);16:8.
Motherhood transition through an existential lens – meaning making among Danish first-time mothers. Christina Prinds, Ph.d. afhandling 2015. Syddansk Universitet.
Making existential meaning in transition to motherhood - a scoping review. Prinds C, Hvidt NC, Mogensen O, Buus N. Midwifery. 2014 Jun;30(6):733-41.