Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Henrik Sønnichsen (HSON)

Henrik Sønnichsen

Lektor - Efter- og videreuddannelsen

Henrik Sønnichsen er en erfaren offentlig leder og underviser med stor praksiserfaring og teoretisk viden indenfor omstilling og forandringer i offentlige virksomheder og organisationer.

Han er uddannet indenfor offentlig administration med særlige styrker indenfor organisation og ledelse, og han underviser på Diplomuddannelsen i ledelse.

Telefon: 7266 4200
E-mail: hson@ucsyd.dk
By: Haderslev
LinkedIn: henriksoennichsen
UC Viden: Se profil

Erfaring med offentlig organisation og ledelse

Han er en stærk analytiker og formidler og har en bred erfaring fra kommunale, regionale, statslige og private ansættelser. Erfaringer som han trækker på i sin rådgivning om implementering af nye ledelsesstrategier og -koncepter. Henrik har, udover sin omfattende ledelseserfaring, været underviser indenfor både voksen og ungeområdet.

Strategisk rådgivning og daglig drift

Henrik har igennem en årrække bidraget med strategisk rådgivning til såvel politikere som direktioner, og han har selv haft ”hands-on” i den daglige drift med håndtering af løbende ledelsesmæssige opgaver og udfordringer. De offentlige service- og myndighedsopgaver har fortrinsvist omfattet social- sundheds,- og skoleområderne - eksempelvis som

  • Fagchef - udarbejdelse af politikker og implementering af større økonomiske besparelser og struktur-ændringer, udarbejdelse af politiske styringsværktøjer m.v. i Tønder Kommune
  • Kulturforandring og ændring af prissætning på ydelser, fra abonnement til markedslignende vilkår i samarbejde med de kommunale myndigheder i Region Nordjylland
  • Forvaltningschef i nydannet og sammenlagt forvaltning med rådgivning af udvalg og formand og borgmester i Støvring Kommune
  • Områdechef for ældreområdet – implementering af integreret pleje i Svendborg Kommune

Underviser på Diplomuddannelse i ledelse

Nu underviser Henrik på UC SYD indenfor Diplomuddannelsen i ledelse i kommunikation, professionelt lederskab, professionelle relationer og lærings- og kompetenceudvikling samt organisation, udvikling og samskabelse.

Herudover underviser han i forskellige valgfag indenfor strategisk skoleledelse. 

Uddannelsesmæssig baggrund

Henrik er uddannet  cand. scient. adm. i organisation og ledelse 1989 (AAU), og uddannet 
Transitionscoach i 2017 – (AS3).

Karriereforløb 

2017 – 2020   Adjunkt og censor på Diplomuddannelsen i Ledelse på UC-Syd  
2016 – 2018   Adjunkt på EUC og Handelsskolen i Tønder 
2013 – 2015   Fagchef – Tønder Kommune
2008 – 2012   Forstander – Taleinstituttet i Region Nordjylland
2003 – 2007   Administrerende direktør - webfirmaet WMC
1999 – 2003   Sekretariatschef – Aalborg Universitet
1994 – 1999   Forvaltningschef – Støvring Kommune
1992 – 1994   Områdechef – Svendborg kommune
1989 – 1992   Forstander – Hjælpemiddelinstituttet – Aalborg Kommune    

 Udgivelser

Undervisningsbesøg og de fire stier i den pædagogiske ledelse af Thomas R.S. Albrechtsen, Inga Stein Michelsen, Henrik Sønnichsen & Anne Gregersen.