Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Mette Stange Juul Petersen (MSJP)

Mette Stange Juul Petersen

Adjunkt - Efter- og videreuddannelsen

Telefon: 7266 5290
E-mail: msjp@ucsyd.dk
By: Haderslev
LinkedIn: mette-stange-a4695852
UC Viden: https://www.ucviden.dk/da/persons/mette-stange-juul-petersen

Mette er tovholder for akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning og for Almen Voksenpædagogisk grunduddannelse (AVG), hvor hun også er underviser. Det samme er hun på Diplom i erhvervspædagogik. Mette har lang konsulenterfaring på alle typer af uddannelsesinstitutioner, bl.a. FGU og ungdomsuddannelserne, og hun er optaget af stærke læringsfællesskaber.

Specialist- og konsulentkompetencer

Mette underviser på både akademiuddannelse i Ungdoms- og voksenundervisning og på Diplom i erhvervspædagogik. Hun er særligt optaget af praksisrelateringen i uddannelserne.

Mette har de seneste år været optaget af de digitale muligheder for at skabe nye og spændende læreprocesser på alle uddannelsesniveauer.

Gennem en årrække har Mette arbejdet som konsulent og har særligt fokus på at skabe aktive, trygge og stærke læringsfællesskaber, der tager hensyn til deltagernes forudsætninger. På FGU har hun som konsulent bl.a. arbejdet med differentiering, klasseledelse, læringsmål og motivation.

Undervisningskompetencer

Mette underviser på følgende uddannelser:

  • Diplom i erhvervspædagogik
  • Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning
  • AVG
  • Erhvervspædagogisk didaktik (specialiseringsmodul på læreruddannelsen)
Erhvervserfaring

Mette er uddannet folkeskolelærer, hvor hun var koordinator for årgangsteamet i udskolingen. Hun har været tysk- og almenpædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler i UCL. I 10 år var hun selvstændig konsulent med fokus på udvikling af læringsmiljøer, klasseledelse, elevaktiverende undervisning og teamudvikling på mange forskellige uddannelsesinstitutioner - en del af konsulentarbejdet handlede også om ledelsessparring for at få det største udbytte af processerne.

Uddannelsesbaggrund

Mette har:

  • Master i Læreprocesser - specialisering i Forandringsledelse og arbejdsmiljø
  • Pædagogisk Diplom i Projektledelse og organisationsudvikling

Mette er i gang med en Master i IKT og læring, og så er hun uddannet folkeskolelærer.

Forskning

Mette forsker på nuværende tidspunkt i online undervisningsforløb på erhvervsuddannelserne sammen med to kolleger. Projektet undersøger, hvordan erhvervsskolelærere giver feedback til deres elever i online eller blendede undervisningsforløb, og hvorledes det påvirker elevernes læring og trivsel.