Gå til hovedindhold

Sara Mønster Frost (SMFR)

ph.d.studerende Sara Mønster Frost, Videncenter for Sundhedsfremme, UC SYD

Sara Mønster Frost

Ph.d. studerende - Udvikling og forskning

Telefon: 4185 7759
E-mail: SMFR@ucsyd.dk

Sara Mønster Frost er bachelor i sociologi og cand.mag. i læring og forandringsprocesser. P.t. er hun i gang med ph.d. projektet: ”Maker tendenser i en sundhedsfremmende praksis for unge – En kvalitativ undersøgelse af Food Maker i Aarhus kommune”, hvor hun undersøger det kommunale sundhedsfremmende måltidsprojekt Food Maker, der arbejder med tendenser fra Maker bevægelsen.

Saras forskning

Sara har udviklingsprojektet Food Maker i Aarhus kommune som omdrejningspunkt for sin forskning. Det er et treårigt projekt, hvor hypotesen er, at når unge – i et fællesskab og med nydelse som omdrejningspunkt – deltager aktivt i madlavning, udvikles deres lyst og evne til selv at lave mad. De unge, som deltager i projektet er 16-28 år.

Projektet er inspireret af Maker bevægelsen - en bevægelse, som stammer fra USA. Den skal ses som et opgør med forbrugersamfundet. Maker kulturen handler om at gå fra tanke til handling. Dette sker i et fællesskab, hvor de såkaldte ’makers’ skaber og deler deres viden med hinanden, uanset erfaringer og kompetencer.

Sara udfører sin forskning som ph.d.projekt i samarbejde med forskningsenheden ’Foodscapes, innovation and network’ på Aalborg Universitet (KBH). Hun undersøger, hvad de overordnede hensigter er med at benytte maker-kulturen i en kommunal sundhedsfremmende indsats for unge, hvordan visionen og intentionerne omformes i praksis, samt hvilke negative og positive effekter og konsekvenser det får, når netop denne tilgang anvendes. Læs mere om projektet.