Gå til hovedindhold

Thyge Tegtmejer (TTEG)

Thyge Tegtmejer

Lektor - Pædagoguddannelsen

Telefon: 7266 5429
E-mail: tteg@ucsyd.dk

Ekspert i udredning og diagnosticering af børn med særlige behov inden for skoleområdet.

Thyge Tegtmejer forsker i hvordan skoler, psykiatri og kommunale forvaltninger arbejder med børn, som udredes for ADHD og beslægtede tilstande. 

Efterhånden som antallet af børn, der udredes og får stillet en diagnose, er steget markant, har ADHD-diagnosens anvendelse i skoler og kommunale forvaltninger været genstand for en tiltagende kritisk diskussion.

Kommunernes omstilling til øget inklusion har medført, at flertallet af de børn, som i dag får stillet en ADHD-diagnose, forbliver i almenskolen, med eller uden forskellige former for supplerende støtte.

På den baggrund forsker Thyge Tegtmejer i

  • skolernes og kommunernes inklusionsindsatser i forhold til gruppen af børn som diagnosticeres med ADHD, både hvad angår pædagogiske strategier, ressourcetildeling, organiseringer m.m.
  • samarbejdet mellem skoler, kommuner og psykiatri
  • psykiatrisk udredning af problemstillinger, og hvordan skoler og kommunale forvaltninger anvender disse udredninger når de skal træffe beslutninger.

Thyge Tegtmejer arbejder sammen med professor i specialpædagogik Eva Hjörne fra Göteborgs Universitet og professor Roger Säljö fra Göteborgs Universitet.

Han indgår i flere svenske forskergrupper som blandt andet arbejder med diagnoser, skoleudvikling, inklusion og læring, herunder forskergruppen PRIS – Platform for Research on Inclusion and School Development.

Herudover underviser Thyge på pædagoguddannelsen og i UC SYD Videreuddannelse. Han deltager også i forsknings- og udviklingsarbejde inden for skole, dagtilbuds- og specialområdet.

Vil du vide mere?

Se Thyge Tegtmejers forskerprofil.

Læs mere om forskningssporet Inklusion og eksklusion under Forskningsprogrammet Dagtilbud og skole, som Thyge er tilknyttet.

Du er velkommen til at kontakte Thyge for nærmere information om mulighederne for udviklingsarbejde, efteruddannelsestilbud eller foredrag.

Det arbejder Thyge Tegtmejer med

Udredning og diagnosticering af særlige behov

ADHD-diagnosen har vundet vid udbredelse som en officiel kategorisering af problemstillinger omkring manglende koncentration, overaktivitet og forstyrrende adfærd. Det gælder især inden for skoleområdet, hvor der ofte er et tæt samarbejde mellem psykiatri, skole, familie og kommunal forvaltning når et barn udredes.

Psykiatrien anvender en række redskaber til at fastslå forekomsten af de adfærdsformer som diagnosen stilles på baggrund af, og gennemfører en række tests. Ud over indsamlingen af disse informationer består en vigtig del af udredningsarbejdet af overvejelser over årsagen til den forstyrrede adfærd, og en vanskelig udfordring ved diagnosen er, at mangel på koncentration, overaktivitet m.m. både kan skyldes en neurologisk funktionsnedsættelse og være udtryk for psykosocial belastning forårsaget af sociale problemstillinger, mobning, dårlig trivsel i hjemmet m.m.

Et centralt spørgsmål er derfor: hvordan skelner psykiatrien mellem neurologisk betingede problemer og sociale problemer - som kan komme til udtryk gennem de samme eller stærkt overlappende symptomer? Og hvad med problemer som bunder i en kompleks blanding? Svarene på de spørgsmål har naturligvis stor betydning for hvilke interventioner, det er relevant at iværksætte for en skole og en kommunal forvaltning.

Læs mere i studiet Diagnosing ADHD in Danish primary school children: a case study of the institutional categorization of emotional and behavioural difficulties. In: Emotional and Behavioural Difficulties  af Thyge Tegtmejer, Eva Hjörne & Roger Säljö (2017).

Samarbejdet mellem skoler, psykiatri og kommunal forvaltning

For få år siden var der en klar tendens til at kommunale forvaltninger tilskrev diagnoser såsom ADHD og ASD en afgørende betydning i beslutningsprocesser omkring tildeling af specialpædagogisk støtte. Som en del af bevægelsen mod en mere inkluderende folkeskole iværksatte Finansministeriet, Regeringen og KL imidlertid et opgør med denne sammenkobling af diagnoser og skolemæssige foranstaltninger.

Et centralt spørgsmål er derfor: hvordan forstår og betegner skoler og kommunale forvaltninger problemstillinger i skolen, når diagnoserne som forvaltningsmæssige kategorier i tiltagende grad problematiseres? Er der andre forhold som i stedet får betydning for tildelingen af specialskole og andre former for støtte? Og hvad medfører forskydningen af diagnosernes forvaltningsmæssige betydninger for arbejds- og læringsvilkår i skolen?

Du kan læse mere, når Thyge Tegtmejer, Eva Hjörne og Roger Säljö publicerer deres studie: Dilemmas of Diagnosing Children in a School for All. A Case Study of Institutional Changes in Catagorizing and Managing School Difficulties.

 

Skolernes indsatser i forhold til børn diagnosticeret med ADHD

Efter kommunernes omstilling til øget inklusion forbliver et flertal af de børn som diagnosticeres med ADHD i almenskolen. En stribe forskningsundersøgelser viser, at ADHD-diagnosticerede børn ofte er mere ukoncentrerede og oftere er engagerede i aktiviteter, som ikke vedrører undervisningen end deres jævnaldrende kammerater - et træk som næppe er overraskende efter som et af de centrale træk ved udredningen af ADHD består i at fastslå forekomsten af diagnostisk adfærd (såsom forstyrrelser) i barnets skolekontekst.

Spørgsmålet er imidlertid: hvilke pædagogiske strategier anvender lærerne i almenskolen, når de står over for de typer af forstyrrende adfærd som ADHD-diagnosen anvendes til at betegne? Og hvilke ressourcer stiller skolen som organisation til rådighed til dette arbejde?

Du kan læse mere, når Thyge Tegtmejer snart publicerer sit studie: ADHD as a Classroom Diagnosis. An exploratory study of teachers’ strategies for addressing ADHD classroom behavior.

ADHD og social deltagelse i børnefællesskaber i almenskolen

I observationsstudier af ADHD-diagnosticerede børns adfærd i skolen er den overvejende forståelse af forstyrrelserne at de er impulsiv adfærd, og dermed at de er udtryk for ADHD-diagnosen. Denne forståelse fremstår som en væsentlig baggrund for mange af de mest gængse pædagogiske og organisatoriske strategier som iværksættes i forhold til børn som udredes og diagnosticeres.

Imidlertid findes der en tradition inden for klasserumsforskning, som undersøger hvordan skoleelever ind imellem anvender forstyrrelser som et strategisk redskab, dels for at lave sjov, og dels for at markere et tilhørsforhold til klassens børnekultur.

Anskuet gennem analytiske optikker fra denne tradition er der en del af de ADHD-diagnosticerede børns forstyrrende klasserumsadfærd, som ikke fremstår som ukontrollerbare handlinger hinsides barnets kontrol, men snarere som handlinger med børnekulturel betydning, der leder til anerkendelse fra de andre børns side.

En central problemstilling er, at psykiatriens redskaber til at fastslå symptomatisk adfærd i skolekonteksten på flere måder tenderer imod at anskue barnet som et isoleret individ og frasortere interaktionskonteksten, og at der dermed er en ikke ubetydelig risiko for at misfortolke et barns forstyrrende adfærd.

Det rejser flere spørgsmål: er der en risiko for at den måde som vores samfundsmæssige institutioner begriber og håndterer børn som opleves som urolige, ukoncentrerede og forstyrrende for undervisningen i skolen misfortolker social og kulturelt meningsfuld adfærd som individuel og neurologisk betinget adfærdsforstyrrelse? Er psykiatriens redskaber skarpe nok til at indfange denne skelnen mellem det sociale og det individuelle? Og hvad betyder det for de pædagogiske indsatser som kommuner og skoler iværksætter i forhold til børn som opleves som forstyrrende? 

Læs mere i studiet ADHD in the Interactional Context of Children’s Cultures. A sociocultural critique of the individualizing gaze of the diagnosis. In: Learning, Culture and Social Interaction af Thyge Tegtmejer (2018, in press).

Udvalgte udgivelser

Diagnosing ADHD in Danish primary school children: a case study of the institutional categorization of emotional and behavioural difficulties. In: Emotional and Behavioural Difficulties af Thyge Tegtmejer, Eva Hjörne & Roger Säljö (2017):

ADHD in the Interactional Context of Children’s Cultures. A sociocultural critique of the individualizing gaze of the diagnosis. In: Learning, Culture and Social Interaction af Thyge Tegtmejer (2018, in press)