Gå til hovedindhold

Afgangsprojekt for fagområdet Skoleledelse, Diplom i ledelse

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Diplomuddannelse i ledelse

ECTS: 15

Fagområde: Skoleledelse

Tilmeld

Lær at identificere, analysere og handle på en kompleks ledelsesmæssig problemstilling inden for skoleledelse

  • Lær hvordan du skaber ny viden, som du kan bruge i organisationens udvikling af skoleledelse
  • Undersøg en relevant ledelsesmæssig problemstilling i skoleledelse ved at udvælge empiri, teori og metode

Med afgangsprojektet får du mulighed for at betræde uudforskede jord inden for skoleledelse. Du får muligheden for at skrive et afgangsprojekt, hvor du bruger din erhvervede teori, empiri og metoder fra uddannelsen til at forstå en problemstilling fra din daglige praksis som leder. 

Men dit afgangsprojekt i skoleledelse er ikke bare beregnet til at stå på en hylde. Det er nemlig også formålet at du, på baggrund af din undersøgelse, skal formulere, begrunde og iværksætte ledelsesmæssige handlinger.

Dit afgangsprojekt er altså en kombination af teori, metode og konkret ledelsespraksis. 

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Hvordan du undersøger en ledelsesmæssig problemstilling med ledelsesteorier og undersøgelsesmetoder.
  • Lær at reflektere og argumentere for dine løsninger og handlinger i et komplekst projekt eller i behandling af en problemstilling indenfor skoleledelse.
  • Hvordan du arbejder systematisk med udvikling og tilvejebringelsen af data i forhold til at styrke din ledelse i organisationen.
  • Lær at iværksætte ledelsesmæssige handlinger i skoler eller institutioner på baggrund af data og viden.

Modulet er et valgmodul på Diplom i ledelse.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet for dig, der gerne vil afslutte din Diplom i skoleledelse og afprøve dine færdigheder i forhold til at undersøge en relevant ledelsesmæssig problemstilling. Det giver dig en uvurderlig forståelse for brugen og samspillet mellem empiri, teori, metode og ledelsespraksis.

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål for afgangsprojektet

Viden og forståelse

Det er målet, at den studerende har viden om og forståelse af:

  • Teorier og metoder i forhold til egen ledelsesmæssig og organisatorisk praksis og den valgte problemstilling.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende har opnået færdigheder til at:

  • Foretage analyse af den valgte problemstilling med anvendelse af ledelsesteori og undersøgelsesmetode.
  • Formidle komplekse problemstillinger, analyseresultater og ledelsesmæssige beslutninger til relevante interessenter i og udenfor organisationen.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende kan: 

  • På reflekteret baggrund udvikle og begrunde valg af løsninger og handlinger for komplekse ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger.
  • Udvikle egen ledelsespraksis og ny viden i samspil med organisationens udvikling.