Lær at inddrage astronomi i din undervisning i fysik/kemi i udskolingen
- Få de praktiske forudsætninger for at arbejde med astronomi i din undervisning.
- Lær teorierne om jorden og universet til brug i din undervisning i fysik/kemi.
I årtusinder har himmelrummet inspireret og udviklet mennesker. På dette kursus lærer du at inddrage teori og viden til at inspirere dine elever i fysik/kemi i udskolingen.
Astronomi er et godt supplement til din faglighed som lærer i fysik/kemi og kan bruges til at understøtte de øvrige naturfag. På dette kursus får du den nødvendige teori og praktiske erfaring til at arbejde med udstyr og modeller med elever i undervisningen af emnet ”Jorden og universet”.
Du bliver undervist i indhold udformet efter Fælles Mål for fysik/kemi med fagets formål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål. Du vil blive introduceret til den nødvendige teori og viden, men kurset har fokus på det praktiske arbejde med udstyr, modeller og undersøgelser. Dem vil du konkret kunne bruge i din egen undervisning af emner som solsystemet, rumfart eller astrofysik.
Kurset involverer en ekskursion til Steno-museet på Aarhus Universitet, hvor du vil stifte yderligere bekendtskab med de naturfaglige studier af jorden og universet.
Det får du indsigt i på dette kursus:
- Lær at undervise i emner som rumfart, forestillinger om universet fra fortid til nutid og en masse andre astronomiske emner.
- Lær at forstå og formidle viden om astrofysik fra big bang til udviklingen af mennesket.
- Hvordan du forklarer og opstiller øvelser i astronomi til brug i faget.
- Koblingen mellem astronomi og øvrige naturfag, som kan styrke samarbejdet mellem fagene.
Kurset henvender sig dig, der allerede underviser i fysik/kemi, og har gennemgået Grundkursus i fysik/kemi. Man kan med fordel tilmelde flere lærere fra samme skole for at få en fælles forståelse for arbejdsmetoder, målsætninger og koblingen mellem naturfagene.
Der arbejdes med emner som:
- Tidligere tiders og andre kulturers forestillinger om universet.
- Solen - kilden til alt liv.
- Solsystemet: Jordens, månens og planeternes bevægelser.
- Stjernehimlen: Observation af stjerner, stjernebilleder, brug af stjernekort.
- Planetariemodeller - i klasseværelset og i det "rigtige" planetarium.
- Astrofysik: Fra ”big bang” til menneske.
- Universet: Stjerners fødsel, liv og død, stjernetyper, afstande i rummet.
- Rumfart - før og nu.
Kurset løber over 3 uger i skoleåret 2018-19:
- 1. periode: tirs. 4/9 kl. 9 - 15
- 2. periode: tirs. 9/10 og ons. 10/10 kl. 9 - 15
- 3. periode: ons. 21/11 og tors. 22/11 kl. 9 - 15
Det maksimale antal deltagere på kurset er 16 personer.
Pris for materialer er 200,- og pris for kopiering er 100,-
Tilmeld dig her
Astronomi i praksis
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Kurset udbydes ikke i øjeblikket.