Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Begynderdidaktik i engelsk, fransk og tysk med fokus på flersprogethed

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Udbyder: Modul

Uddannelse: Pædagogisk diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Fælles faglige moduler PD

Tilmeld

Corona-info om undervisning på campus

Vi har igen åbnet dørene for undervisning på campus. Tilmelder du dig et modul med undervisning på campus, sørger vi selvfølgelig for at følge sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer.

Klæd børn og elever på til at begå sig i sprog- og kulturmøder i den globale verden 

  • Lær hvordan du udvikler elevernes interkulturelle kommunikative kompetencer med engelsk, fransk og tysk. 
  • Bliv indført i teorier om flersprogethed, flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog som dimension i fremmedsprogsundervisningen, og udvid elevernes samlede sproglige og kulturelle ressourcer. 

Globalisering stiller nye krav til os alle, og kultur- og sprogmøder er en del af vores dagligdag. For børn og unge kan det være svært at navigere i de sproglige og kulturelle indtryk, men med dette modul kan du være med til at give børnene en bedre forståelse for kultur og en tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk med fokus på flersprogethedsdidaktik. 

Du bliver introduceret for teorier om begynderdidaktik, flersprogethed, flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog som dimension i fremmedsprogsundervisningen. Det giver dig de faglige forudsætninger for at planlægge og beskrive en læringsmålsbevidst begynderundervisning i fremmedsprog og kulturforståelse, som vil ruste børnene til at indgå i den globaliserede verden. Vurdering og anvendelse af læremidler er også en del at modulet, og du vil udvikle en palette af færdigheder til at optimere lærings-og samarbejdsprocesser. 

Efter modulets afslutning kan du udvikle og argumentere for forandringsprocesser samt nye tiltag i forhold til flersprogethedsdidaktik. Du vil også kunne forankre dem i din egen praksis og institution eller skole. Det vil klæde børn bedre på til individuelle og samfundsmæssige sprog- og kulturmøder i deres hverdag. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Vigtigheden af at udvikle børn og elevers interkulturelle kommunikative kompetencer med engelsk, fransk og tysk.  
  • Hvordan du planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler en flersprogethedsdidaktik, der tager højde for dansk som andetsprog som dimension i fremmedsprogsundervisningen og bygger på elevernes samlede sproglige og kulturelle ressourcer.  
  • Lær at udvælge og anvende læremidler til begynderundervisningen herunder digitale redskaber.  

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til? 

Du arbejder som pædagog eller lærer og ser en stor værdi i at klæde børn og unge på til at indgå i en globaliseret verden. Det gør du bedst ved at udvikle deres sproglige og kulturelle ressourcer, og det lærer du på dette modul. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Formål 

Såvel internationalt som nationalt lærer børn fremmedsprog i en stadig tidligere alder for at kunne begå sig i en globaliseret verden. Børns hverdag er i dag præget af individuelle og samfundsmæssige sprog- og kulturmøder, som skoler og daginstitutioner ifølge forskning ikke i tilstrækkelig grad tager højde for. 

Modulets formål er at kvalificere den studerende til at kunne implementere forandrings- og forankringsprocesser med afsæt i egne praksiserfaringer og på basis af en forskningsbaseret viden om tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk med fokus på flersprogethedsdidaktik, herunder dansk som andetsprog som dimension i fremmedsprogsundervisningen.  

Modulet henvender sig til lærere og pædagoger i skoler og daginstitutioner.  

Mål for læringsudbytte 

Kompetencemål 

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at 

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret begynderundervisning i engelsk, fransk og tysk, der udvikler elevernes interkulturelle kommunikative kompetencer.  
  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle i fremmedsprogsundervisningen en flersprogethedsdidaktik, der tager højde for dansk som andetsprog som dimension i fremmedsprogsundervisningen og bygger på elevernes samlede sproglige og kulturelle ressourcer. 
  • initiere og påtage sig ansvar for udvikling og gennemførelse af forandringsprocesser samt forankring af en begynderdidaktik med fokus på flersprogethed, herunder faglig opkvalificering af kollegaer i skoler og daginstitutioner. 

For at opnå disse kompetencer skal den studerende  

Viden 

  • have viden om og indsigt i rammebetingelserne for begynder- og flersprogethedsdidaktik i en national og international sammenhæng. 
  • have viden om og indsigt i teorier om begynderdidaktik i fremmedsprogsundervisningen. 
  • have viden om og indsigt i teorier om flersprogethed, flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog som dimension i fremmedsprogsundervisningen. 
  • have viden om og indsigt i teorier om praksisnær professionsudvikling. 
  • have viden om og kendskab til læremidler, herunder digitale læremidler, til at optimere lærings-og samarbejdsprocesser. 

Færdigheder 

  • kunne begrundet planlægge og beskrive en læringsmålsbevidst begynderundervisning, der tager udgangspunkt i et kognitivt læringssyn, et kommunikativt sprogsyn, et dynamisk kultursyn og en anvendelsesorienteret pædagogisk tilgang.  
  • kunne begrundet planlægge og beskrive en flersprogethedsdidaktik, som tager udgangspunkt i elevernes individuelle og den samfundsmæssige flersprogethed i den tidlige sprogstart. 
  • kunne implementere egne praksiserfaringer i forandrings- og forankringsprocesser omkring begynderdidaktik med fokus på flersprogethed. 
  • kunne analysere, udvælge og anvende læremidler til begynderundervisningen herunder digitale redskaber.  
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med intern censor.