Gå til hovedindhold

Børn og unges læreprocesser i pædagogiske læringsmiljøer

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Pædagogisk Diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde

Tilmeld

Lær hvordan du øger børn og unges trivsel og læring via tilrettelæggelsen af læringsmiljøer 

  • Inddrag børn og unges perspektiver samt forskningsbaseret viden i arbejdet med at organisere og udvikle pædagogiske læringsmiljøer og aktiviteter. 
  • Udvikl nye pædagogiske indsatser på baggrund af indsamlet og anvendt viden. 

Vil du gerne udvikle pædagogiske læringsmiljøer, som inviterer til læring og udvikling? Med dette modul får du metoderne og viden til at skabe en pædagogisk praksis, som omfavner børn og unges præferencer i udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer. Samtidig lever dine læringsmiljøer op til kravene for pædagogiske lærings-og udviklingsrum. 

Når læringsmiljøer skal udvikles og processerne skal planlægges, så stiller det store krav til dig og dine kollegers viden. På modulet lærer du derfor at indgå i samarbejde med kolleger, ledelse og forældre om at undersøge, udvikle, dokumentere og evaluere pædagogiske lærings- og udviklingsrum. Det er en samskabelsesproces, som ofte gør eventuel modstand mindre, og det gør det lettere at forholde sig til de pædagogiske mål og midler. 

Som en del af modulet vil du også blive klædt på til at indsamle og anvende viden samt vurdere metoder til at øge børn og unges trivsel, udvikling og læring. Det gør dig i stand til at påtage dig ansvaret for pædagogiske læringsmiljøer og -aktiviteter i din organisation eller institution. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Hvordan du påtager dig ansvar for at organisere og udvikle pædagogisk læringsmiljø og pædagogiske aktiviteter med inddragelse af børn og unges perspektiver og relevant pædagogisk viden.  
  • Lær at samarbejde med kolleger, ledelse og forældre om at undersøge, udvikle, dokumentere og evaluere pædagogiske lærings- og udviklingsrum.  
  • Få indsigt i grundlæggende træk ved pædagogprofessionens rolle koblet til den samfundsmæssige udvikling, og lær hvordan du forholder dig til pædagogiske mål og midler med den viden.  
  • Lær hvordan du indsamler og anvender viden om børn og unge som grundlag for udvikling af nye pædagogiske indsatser. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Du er passioneret for udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer og læreprocesser. Med dette modul får du den faglige ballast til at få ansvaret for dem i din organisation eller institution. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Læringsmål 

Den studerende  

  • kan påtage sig ansvar for at organisere og udvikle pædagogisk læringsmiljø og pædagogiske aktiviteter med inddragelse af børn og unges perspektiver og relevant pædagogisk viden. 
  • kan indgå i samarbejde med kolleger, ledelse og forældre om at undersøge, udvikle, dokumentere og evaluere pædagogiske lærings- og udviklingsrum. 
  • har viden om børn og unges liv, dannelse, udvikling, trivsel og læreprocesser.  
  • har indsigt i grundlæggende træk ved pædagogprofessionens rolle koblet til den samfundsmæssige udvikling. 
  • kan analysere og forholde sig til pædagogiske mål og midler og deres anvendelse i pædagogisk
  • kan indsamle og anvende viden om børn og unge som grundlag for udvikling af nye pædagogiske indsatser.  
  • kan vurdere og anvende metoder til at øge børn og unges trivsel, udvikling og læring i tilrettelæggelsen af læringsmiljøet. 
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en intern prøve.