Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau
  • Korte forløb og konsulentydelser For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere eller konsulentydelser

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Dolby Atmos Home Entertainment - for tonemestre

   

Udbyder: Kursus

Tilmeld

Få succes med Dolby Atmos

  • Lær at lave filmprojekter i Dolby Atmos.
  • Få forståelse for, hvad der skal til for at få succes med formatet.

Formålet er at give tonemestre og lyddesignere en indsigt i Dolby Atmos Home Entertainment. 

På kurset

Dolby Atmos, er med Home Entertainment, rykket ud af biografen og ind på streamingplatformene. Derfor er det nu mere relevant end nogensinde at blive opdateret på den nyeste viden.

På kurset lærer du bl.a. om:

  • Dolby Atmos som format
  • Signalvejen, når man arbejder med Atmos
  • Hvordan du nemmest tilpasser dit setup til Atmos
  • Gode råd, når du arbejder i Atmos
  • Hvordan gør andre? Eksempler på hvad formatet kan og ikke kan

Kurset er på to dage. Dag et består af teori og praktiske øvelser. De grundlæggende teknikker gennemgås og du vil denne dag komme i gang med formatet på din egen computer. På dag to gennemgås film, produceret i Atmos, med fokus på formatets muligheder og begrænsninger. Forskellige workflows demonstreres med udgangspunkt i underviserens egne erfaringer med formatet.

Undervisere

Du vil blive undervist af Thomas Pape og Lars Tirsbæk.

Thomas Pape er en prisvindende lyddesigner fra Danmark, der har en bred og nuanceret stil. Han har et skarpt øre for detaljer og arbejder med subtile teknikker for at få det bedste frem i hver scene og hver optagelse. Thomas har de sidste år været en fast del af underviserholdet på Sonic College, hvor han blandt andet har stået for undervisningen i Dolby Atmos. Thomas har indgående kendskab til formatet, og har stor erfaring med, hvordan man nemmest kommer i gang med Dolby Atmos.

Lars Tirsbæk er underviser og tekniskkonsulent ved Sonic College. Lars har haft ansvaret for at implementere Dolby Atmos på uddannelsen. Lars er måske den, der har designet flest Atmos Studier i Danmark, og hans viden om formatet er på et meget højt niveau. Lars har undervist i formatet i mere end to år, og har derfor de bedste forudsætninger for at give kursisterne den fornødne viden om formatet.

Målgruppe

Kurset henvender sig til tonemestre og lyddesignere, der gerne vil lære mere om Dolby Atmos Home Entertainment.

Adgangskrav

For at få det bedste udbytte, anbefaler vi at du medbringer en Mac med minimum en i7 processor og 16GB ram. Derudover skal du medbringe hovedtelefoner.  Undervisningen tager udgangspunkt i Pro Tools Ultimate, og det er workflowet i dette program, der primært undervises i.

Dolby tilbyder 90 dages prøveperiode på deres software, så det er muligt at deltage i undervisningen uden at købe deres software.

Det forventes, at du har forudgående erfaring med at arbejde med lyd til film.

De vigtige detaljer

På denne side finder du alt hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.