Gå til hovedindhold

Evaluering i organisationer

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Pædagogisk Diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Fælles faglige moduler PD

Tilmeld

Lær hvordan evaluering kan anvendes som udviklingsredskab til dokumentation eller grundlag for at iværksætte en proces  

  • Lær hvordan du etablerer og udvikler eksisterende evalueringskulturer i pædagogisk arbejde. 
  • Bliv klædt på til at udvikle evalueringsdesign og deltage i evalueringsarbejde i praksis. 

Hvorfor udvikler pædagogik sig hele tiden både lokalt og nationalt? Ofte er det med udgangspunkt i evalueringer. Med dette modul lærer du både at dokumentere evalueringspraksis, at analysere evalueringsarbejde samt at gennemføre og begrunde beslutninger vedrørende evaluering i organisationer.  

Med udgangspunkt i indsigt i teorier om evaluering i organisationer, bliver du klædt på til at forstå evalueringers betydning for didaktiske overvejelser og rammesætningen af pædagogisk arbejde. Denne viden kan du bruge til at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og handlemuligheder inden for evaluering. Det kan både være på individ-, organisations- og samfundsniveau.  

For at kunne vælge den rette evalueringsmodel til dit fremtidige eller nuværende evalueringsarbejde, vil du ved modulets afslutning også kunne indsamle data samt analysere og vurdere evalueringens design i forhold til planlægning af udviklingsprocesser. De kompetencer kan du bruge i både institutioner, i uddannelsessystemet og i det private erhvervsliv. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Hvordan evaluering foregår, og hvordan du gennemfører, udvikler og dokumenterer evalueringspraksis og -design. 
  • Lær teorier om evaluering i forskellige perspektiver i organisationer.  
  • Lær hvordan du beskriver, formulerer og formidler problemstillinger og handlemuligheder inden for evaluering til forskellige interessenter.  

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Dette modul er for dig, der gerne vil anvende evalueringer som et udviklingsredskab internt i organisationer og rettet mod omverdenen og/eller som et redskab til at kunne dokumentere og legitimere en given aktivitet. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Formål 

Formålet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre kan etablere og udvikle eksisterende evalueringskulturer i pædagogisk arbejde i institutioner, i uddannelsessystemet og i det private erhvervsliv.  

Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at anvende evalueringer som et udviklingsredskab internt i organisationer og rettet mod omverdenen og/eller som et redskab til at kunne dokumentere og legitimere en given aktivitet. 

Mål for læringsudbytte 

Kompetencemål 

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at  

  • gennemføre og begrunde beslutninger vedrørende evaluering i organisationer. 
  • udvikle evalueringsdesign og deltage i evalueringsarbejde i praksis med afsæt i viden og forskning inden for feltet. 
  • dokumentere evalueringspraksis. 

For at opnå disse kompetencer skal den studerende  

Viden 

  • have viden om og indsigt i teorier om evaluering i forskellige perspektiver i organisationer. 
  • kunne reflektere over og forstå evalueringers betydning for didaktiske overvejelser og rammesætningen af pædagogisk arbejde. 

Færdigheder 

  • kunne beskrive, formulere og formidle problemstillinger og handlemuligheder inden for evaluering i organisationer på individ-, organisations- og samfundsniveau. 
  • kunne indsamle data samt analysere og vurdere forskellige evalueringsmodeller i forhold til design af evalueringer, herunder interessenternes betydning i evalueringsprocesser.  
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med intern censur.