Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Brug evaluering som en integreret del af din pædagogiske praksis samt i undervisningsfag
- Lær, hvordan du indgår i udviklingsarbejde om udvikling af undervisning, evaluering og evalueringskulturen på din arbejdsplads.
- Anvend forskellige evalueringsmetoder og -former i fagområder og fag.
Hvordan finder du frem til den bedste undervisningsform og pædagogiske praksis? Det kræver erfaring og evaluering af din nuværende praksis, så du kan reflektere og udvikle det, du gør i dag, så det bliver bedre i morgen. Den evaluering og fagdidaktiske forståelse kommer ikke af sig selv, og dette modul klæder dig på til at arbejde med det som pædagog og underviser.
For at vælge den bedste evalueringsform til netop din undervisning og praksis, så kræver det indsigt i forskellige evalueringsmetoder i fagområderne og fagene. Det får du på modulet, hvor du samtidig lærer at anvende analytiske og kritiske tilgange til pædagogiske data samt forsknings- og udviklingsarbejde. Det har alt sammen til formål at lære dig, hvordan du dokumenterer, analyserer og vurderer pædagogisk praksis og undervisning.
Du vil sjældent foretage evaluering og fagdidaktiske overvejelser alene, og derfor lærer du også, med et teoretisk og metodisk afsæt, at indgå i kvalificerede diskussioner om uddannelse, undervisning og læring i praksis. Det er med til at styrke dine forudsætninger for at deltage i udviklingsarbejde af undervisning, evaluering og evalueringskultur.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du kan anvende evaluering og fagdidaktiske overvejelser i fagområder og fag.
- Lær at samarbejde og indgå i udviklingsarbejde om udvikling af undervisning, evaluering og evalueringskultur.
- Få indsigt i teori og metoder vedrørende faglig evaluering, evalueringsformer, evalueringsparadigmer og fagdidaktik.
- Hvordan du anvender analytiske og kritiske tilgange til pædagogiske data samt forsknings-og udviklingsarbejder, med det formål at udvikle din egen undervisning og evalueringspraksis.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk Diplom, men kan også tages selvstændigt.
Tilmeld dig her
Fagdidaktik og evaluering
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.