Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Lær at bruge forældresamarbejde som en ressource til at udvikle den pædagogiske praksis
- Lær hvordan du tilrettelægger, organiserer og indgår i forpligtende forældresamarbejde.
- Tag højde for forældres forskellige sproglige, sociale og kulturelle baggrunde, livsmønstre og ønsker i samarbejdsprocessen.
Forældresamarbejdet kan være en kæmpe ressource i det pædagogiske arbejde. På dette modul lærer du at udvikle - og inddrage forældrene i - samarbejde som en integreret del af din pædagogiske praksis i dagtilbud eller skole.
Med udgangspunkt i viden om forældresamarbejdets betydning for børns udvikling og læring lærer du om interkulturel pædagogik, kommunikation og samarbejdsteorier. Du bliver klædt på til at omsætte denne viden i praksis, når du skal tilrettelægge og organisere forældresamarbejde. Teorier om flersprogethed indgår også på modulet, og de hjælper dig blandt andet med at samarbejde med forældre, som har forskellige sproglige, sociale og kulturelle baggrunde, livsmønstre og ønsker.
Efter modulets afslutning kan du tilrettelægge, organisere og indgå i forpligtende forældresamarbejde i alle institutionstyper.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du tilrettelægger, organiserer og indgår i forpligtende forældresamarbejde.
- Lær teorier om interkulturel pædagogik, flersprogethed, kommunikation og samarbejde og brug dem til at udvikle det gode forældresamarbejde.
- Få indsigt i forældresamarbejdets betydning for børns udvikling og læring.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
Tilmeld dig her
Forældresamarbejde i dagtilbud og skole
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.