Styrk dine kompetencer til at bevare ældres funktionsevne og livskvalitet
- Få indsigt i teori og metoder til at opspore ældre borgere, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne.
- Bliv skarp på at etablere en plan, som kan styrke den ældre, sammen med kolleger, pårørende og den ældre selv.
Med den rette indsats kan du som forebyggende medarbejder være med til at bevare funktionsevne og livskvalitet hos ældre mennesker i eget hjem. Men det kræver, at du har de rette kompetencer til at opspore de ældre, som er i særlig risiko for at få nedsat enten den sociale, den psykiske eller den fysiske funktionsevne.
På modulet Forebyggende hjemmebesøg får du teorier og metoder, som styrker dig i dit arbejde - ikke alene med at opspore de ældre, men også med at etablere en plan, som forebygger svækkelse, i samarbejde med kolleger, pårørende og den ældre selv.
Modulet vil opdatere dig på teorier og metoder, som gør, at du vil stå stærkere i samarbejdet med andre og i dit daglige arbejde med den forebyggende indsats. Du vil blive teoretisk velfunderet og få metoder, som du kan bruge i praksis.
Det lærer du på modulet:
- Om gerontologiske og geriatriske teorier og metoder.
- Om ældre borgeres sundhed, trivsel og funktionsevne samt sundhedsrisici og sårbarhed.
- At involvere og kommunikere med borgere og andre fagprofessionelle i forhold til den forebyggende indsats.
- At opspore og identificere ældre mennesker, som kan have behov for en tidlig forebyggende indsats.
Modulet er en del af Sundhedsfaglig diplom - Sundhedsfremme og forebyggelse, men kan også tages selvstændigt.
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet henvender sig til fagprofessionelle inden for sundhedsområdet, som arbejder med forebyggende indsats hos ældre mennesker - eller ønsker at komme til det. Du kan være sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, bioanalytiker eller på anden vis ansat i sundheds- og socialsektoren.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
Det står der i studieordningen
Læringsmål:
Færdigheder
- kan identificere, analysere og vurdere ressourcer, sundhedsrisici og sårbarhed hos ældre borgere og gennemføre en helhedsorienteret udredning af borgerens sundhedssituation.
- kan anvende og formidle sundhedspædagogiske metoder, der understøtter borgerens egenomsorgskapacitet og handlekompetence på individ- og gruppeniveau.
- kan formidle relevante sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til ældre borgere og definere eget ansvar og opgaver i disse i et tværfagligt og lokalområde perspektiv.
- kan redegøre for forebyggelsesindsatser herunder forventede resultater og effekter af indsatsen på individ-, gruppe- og organisationsniveau.
Kompetencer
- kan opspore særlige risikogrupper og risikosituationer og medvirke til at bevare sundhed og livskvalitet og forebygge potentiel svækkelse i den fysiske, den psykiske og/eller den sociale funktionsevne blandt ældre hjemmeboende borgere.
- kan involvere ældre borgere og deres pårørende i forebyggende hjemmebesøg, herunder understøtte værdighed, integritet og autonomi i alle indsatser.
- kan involvere og støtte ældre borgere til mestring af sundheds- og sygdomsudfordringer i hverdagen gennem person- og gruppebaserede indsatser.
- kan udvikle, tilrettelægge, udføre og evaluere målrettede og differentierede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i samarbejde med andre aktører.
Indhold
- Gerontologiske og geriatriske teorier og metoder.
- Ældre borgeres sundhed, trivsel og funktionsevne samt sundhedsrisici og sårbarhed.
- Opsporing og identifikation af ældre mennesker, som kan have behov for en tidlig forebyggende indsats.
- Etik og dilemmaer i sundhedsfremme og forebyggelse.
- Borgerinvolvering, kommunikation og samarbejde mellem borgere og professionelle i forebyggende indsatser, opsporing og screening.
- Sundhedspædagogiske metoder og forebyggelsesindsatser.
- Udvikling og dokumentation af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på borgerniveau, gruppeniveau og organisatorisk niveau.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Forebyggende hjemmebesøg
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.