Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Lær at bruge uderummet og friluftsliv til læring, træning og oplevelser
- Lær hvordan du planlægger og afholder friluftsaktiviteter og udemotion for forskellige målgrupper.
- Få kendskab til natursyn, naturforvaltning og politikker, som har betydning for friluftsliv og udemotion.
Naturen har et kæmpe potentiale for motion, læring og udvikling af mennesker. Men hvordan kan du udnytte det potentiale? På dette modul kommer du omkring alle aspekter af den pædagogiske anvendelse af friluftsliv og udemotion, fra didaktik til politik, og du vil kunne se og udnytte muligheder for oplevelser, læring og træning hos forskellige målgrupper.
Naturen og uderummet er et område, som er objekt for forskellige syn, forvaltningspraksisser og politik. Dem skal du kende, når du vil udvikle eller afholde friluftslivs- og udemotionsaktiviteter. Det vil du lære på modulet. På modulet vil du også stifte bekendtskab med teorier om den betydning, som bevægelse, leg og idræt har i forhold til at udvikle fysiske ressourcer, identitet og socialisering hos forskellige målgrupper - når temaet er friluftsliv og udemotion.
Du vil ved modulets afslutning have en forståelse for, hvordan du planlægger og afvikler undervisningsforløb samt arrangementer inden for friluftsliv og udemotion. Du vil kunne inddrage didaktiske, pædagogiske og sundhedsforøgende formål i din planlægning og dermed give deltagerne mere end bare gode oplevelser.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du udvikler, anvender og begrunder aktiviteter inden for friluftsliv og udemotion med forskellige målgrupper.
- Lær forskellige teorier om kropslig læring, træning, udvikling og identitet i forskellige udendørs rum og miljøer.
- Lær hvordan natursyn, naturforvaltning og politik påvirker friluftsliv og udemotion - og muligheden for at dyrke dem.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
Tilmeld dig her
Friluftsliv og udemotion
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.