Få undervisningskompetence i geografi
- Planlæg og afhold undervisning i geografi, som lever op til kravene for indhold og niveau.
- Få inspiration til praktisk og eksperimentelt arbejde i faget.
Geografi giver dig mulighed for at arbejde med alt fra naturfaglige eksperimenter til demografisk udvikling. Med dette kursus får du kompetencer til at undervise i geografi i 7.-9. klasse, og du kan samtidig indgå i den fællesfaglige undervisning med de øvrige naturfag på skolen.
Du bliver undervist i indhold udformet efter Fælles Mål 2014 med fagets formål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål. Din undervisning på kurset veksler mellem oplæg af underviseren, arbejde med undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet samt samtale og diskussion af faglige og didaktiske emner.
Du bliver sikret de nødvendige teoretiske og praktiske erfaringer til at arbejde både med klassisk klasseundervisning og med undervisning på feltekskursioner i 7.-9. klasse. Du må påregne en vis forberedelse til kursusdagene.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Få forståelse for naturfaglige undersøgelser og teorier i geografi.
- Lær at forstå og formidle viden om befolkning og demografi, jordklodens klima, globalisering samt levevilkår for blot at nævne et par emner.
- Hvordan du anvender IT i geografiundervisningen.
- Hvordan du praktisk underviser i faget med størst mulig sikkerhed og inddrager for eksempel IT eller naturfaglig modellering.
- Samarbejde med andre naturfag samt den fælles praktiske, mundtlige prøve i naturfag.
Tilmeld dig her
Grundkursus i geografi
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Kurset udbydes ikke i øjeblikket.