Få viden og færdigheder indenfor de fire kompetenceområder:
- Håndværk og teknologi
- Design - proces og produkt
- Innovation, entreprenørskab og materiel kultur
- Fagdidaktik.
Målet er, at lærerne efter kursusforløbet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede læringsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier. Læringen i håndværk og design skal bygges op om nye fælles mål med udvikling af læringsmål og årsplaner i forhold til elevernes forudsætninger. Der skal arbejdes med eget forløb hjemme på egen skole med temaet ”Beklædning og accessories – at søge identitet”. Der vil være vejledning fra underviser og sparing med de andre kursister.
Målet er desuden, at lærerne afslutter kursusforløbet med en børneudstilling med deres elevers mesterværker. Der vil blive arrangeret en åbning, hvor hver skole bl.a. vil få respons for deres arbejde. Der vil være levende musik og smagsoplevelser fra ”Smag for Livet”.
Udstillingen skal finde sted et offentligt sted. Jeg anbefaler, at kursisterne deltager sammen med deres kollega/kolleger.
Arbejdsformer
Undervisningen veksler mellem oplæg, værkstedsarbejde, øvelser og faglige undersøgelser.
I starten af hver undervisningsgang begynder vi med en øjenåbner, som går ud på, at I skiftes til at præsentere en god idé, en bestemt teknik el.lign. for de andre på holdet.
Indhold og planlægning
Forløbet foregår 5 tirsdage kl. 8.30 – 14.30. Desuden planlægges der 1-2 besøg på de enkelte skoler. Som tidligere nævnt afsluttes, der med en udstilling. Vi starter op på forløbet den 25. september 2018 og afslutter den 5. marts 2019.
Sted
UC SYD, Stengårdsvej 144-146
Underviser
Rachel Zachariassen
Tilmeld dig her
Håndværk og design i samarbejde med Esbjerg Kommune
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Tidspunkt: Tirsdage kl. 8.30-14.30
- Slutdato: kr. 05.03.2019
- Pris: kr. 10.000
- Kursusnummer: EH02-18034
Kursus håndværk og design i samarbejde med Esbjerg Kommune. Der er undervisning den 25.9. + 23.10. + 6.11. + 20.11. samt den 5.3.19. Alle dagene er fra kl. 8.30-14.30
