Kursets formål
At få ideer, inspiration og tilegne sig håndværksmæssige færdigheder og kompetencer til at inddrage værkstedsarbejde med smykkedesign og fremstilling af smykker på alle niveauer i sløjd, håndværk og design og værkstedsundervisning såvel i folkeskolen som i andre skoleformer.
Indhold
Arbejdet med selv at designe og fremstille smykker er et oplagt tema i en undervisningssammenhæng med børn og unge– i dag måske mere end nogen sinde – fordi børn og unge meget tidligt, ofte ubevidst, eksperimenterer med selviscenesættelse og kroppens sprog og signaler i f.eks. mode, tøj og smykker. Smykkearbejdet kan være med til at gøre dem bevidste om kroppens sprog og signaler.
Smykker - og det at bære smykker - er universelt i alle kulturer til alle tider: Smykket er en væsentlig del af identiteten og udsender signaler af egen kraft.
I smykkeværkstedet vil vi indledningsvis arbejde med metalmaterialerne kobber-, messing-, bronze- og sølv. Der tages et fælles afsæt ved gennem en designprocesdesign at fremstille en unika fingerring i sølv, hvor de helt elementære teknikker og arbejdsgange omkring smykkearbejdet indgår.
Herefter åbnes for emnets muligheder gennem individuel fordybelse ved fremstilling af ringe, armbånd m.v. i et nutidigt design og formsprog og i et bredt materialeudbud som metaller i plade og tråd, eksotisk træ, horn, ben, kunststoffer m.v.
Kurset vil byde på udfordringer for såvel den øvede som den mindre øvede ud i smykkeområdets håndværks- og teknikområder.
Kurset er for dig, der underviser i værksted, sløjd og håndværk og design.
Tilmeld dig her
Håndværk og design på mellemtrinnet & valgfag - smuk, smukkere, smykket – smykker i alverdens materialer
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Tidspunkt: Mandag til torsdag kl. 8.30-15.45
- Slutdato: 11.06.2020
- Pris: kr. 4.750
- Kursusnummer: EH02-20208
Der kan lejes værelser på Herberget som er tilknyttet kursusstedet for 150 kr. pr. overnatning. Send blot en mail med de ønskede datoer, navn og adresse samt evt. oplysninger på anden betaler, EAN-nr. til receptionist Jane Vilstrup Wollesen, jvwo@ucsyd.dk
