Gå til hovedindhold

Håndværk og design på mellemtrinnet & valgfag - spot on tekstile materialer, håndværk og teknikker

UC SYD Videreuddannelse

Type: Kursus

Uddannelse: Kurser i håndværk og design/sløjd

ECTS: 3,75

Tilmeld

Få kompetencer til at undervise i håndarbejde 

Kurset henvender sig til sløjdlærere og andre undervisere i HD, som ikke har en liniefag i håndarbejde eller anden tekstilfaglig uddannelse.

Hvis du mangler kendskab til forarbejdning og dekoration af tekstile materialer, så har du her mulighed for at følge dette kursus, hvor der sættes fokus på forskellige grundlæggende basisområder inden for det tekstile fagområde.

Hver kursusdag starter med en introduktion i de grundlæggende værktøjer og teknikker inden for det specifikke fagområde, og disse afprøves efterfølgende i værkstedet i forbindelse med fremstillingen af enkle produkter.

Kurset består af fem kursusdage:

Tekstile dekorationsteknikker:
Trykteknikker samt transferteknikker på tekstil. Der udarbejdes enkle produkter som er relevant i HD undervisningen på trin 1 og 2.

Symaskinen 1:
Lær at bruge symaskinen, lav produkter med fokus på form og funktion. Der udarbejdes enkle produkter som er relevant i HD undervisningen på trin 1 og 2.

Symaskinen 2:
Dekorationsteknikker på symaskinen: applikation og maskinbroderi . Der udarbejdes enkle produkter som er relevant i HD undervisningen på trin 1 og 2.

Filtning:
Grundlæggende filtning af massiv form samt flade og nålefiltning. Der udarbejdes enkle produkter som er relevant i HD undervisningen på trin 1 og 2.

Væv og flet:
Hvordan man kan arbejde med enkle væve- og fletteknikker i håndværk og design. Der udarbejdes enkle produkter som er relevant i HD undervisningen på trin 1 og 2.

Enkeltfaget er en del af Sløjdlæreruddannelsen – Almen uddannelse i sløjd, men kan også tages selvstændigt.