Gå til hovedindhold

Håndværk og design - trædrejning i børnehøjde

UC SYD Videreuddannelse

Type: Kursus

Uddannelse: Kurser i Undervisning og pædagogik

ECTS: 3,75

Tilmeld

Inddrag drejebænken og få flere muligheder for udvikling og engagement i Håndværk og design 

  • Lær, hvordan du bruger drejebænken til at skabe enkle brugsgenstande.  
  • Få indsigt i, hvordan du kan bruge trædrejning til designopgaver i undervisningen. 

I mange skolers værksteder står der en eller flere trædrejebænke - ofte ubrugte. Men trædrejning giver de mest engagerede elever ekstra udfordringer og deraf følgende progression og engagement.  Eleverne må bruge trædrejebænken fra 6. klasse, så det er de ældste elever i Håndværk og design og de elever, som har valgt det som valgfag i overbygningen, du kan give nye muligheder for at dreje ting som lysestager, spillebrikker, værktøjshåndtag med videre.  

Når du inddrager trædrejning i undervisningen i Håndværk og design får du nogle nye muligheder for at sætte elevernes kreativitet i omdrejninger. Du kan lave designopgaver, hvor eleverne skal løse hele eller dele af opgaven ved trædrejebænken. Uanset om du underviser i Håndværk og design eller ønsker at gøre det, får du med enkeltfaget Trædrejning i børnehøjde en mulighed for at tage faget til et nyt niveau med større udfordringer og progression.  

Det lærer du på kurset: 

  • Basale teknikker på trædrejebænken, og hvordan du bruger dem i undervisningen.  
  • At sætte gang i designprocesser, hvor eleverne skal bruge drejebænken i større eller mindre grad. 
  • At dreje i vådt og tørt træ og materialelæren bag teknikkerne.  
  • Om sikkerhed og risiko ved drejebænken og i den sammenhæng slibning af værktøj. 

Enkeltfaget er en del af Sløjdlæreruddannelsen – Almen uddannelse i sløjd, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender kurset sig til? 

Kurset er for dig, som er lærer, pædagog eller i en anden sammenhæng skal stå for pædagogisk værkstedsarbejde.   

Adgangskrav 

For at tage kurset skal du have en gymnasial ungdomsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Derudover skal du have to fag på C-niveau samt mindst to års erhvervserfaring inden for undervisning eller andet pædagogisk arbejde.