Gå til hovedindhold

Kursusforløb i e-sport, modul 2

UC SYD Videreuddannelse

Type: Kursus

Uddannelse: Kursusforløb i e-sport

Tilmeld

Udvikl dine egne undervisningsforløb og undervisningsplaner inden for e-sport og inddrag begreber som etik, motivation og tværfaglighed

  • Inddrag elevforudsætninger og differentieret undervisning i e-sport.
  • Reflektér over din nuværende undervisning og brug det til at udvikle ny praksis og undervisningsplaner.
  • Arbejd med etik, motivation og tværfaglighed i e-sports-undervisningen.

Vil du dykke dybere ned i e-sporten som en måde at facilitere læring og som et supplement til øvrige fag? Med dette kursus får du mulighed for at arbejde med din nuværende praksis og udvikle nye undervisningsplaner, som tager højde for etiske udfordringer og målsætninger for faget.

På andet modul på kursusforløbet i e-sport  arbejder du med udvikling af undervisningsplaner, som tager højde for elevernes forudsætninger, og som er undervisningsdifferentieret. På den måde kommer e-sport-undervisningen på niveau med de øvrige fag, og du lærer også at samtænke nogle af de unikke egenskaber ved e-sport som for eksempel selvmotivation og samarbejde i et tværfagligt perspektiv. 

Du vil derudover undersøge nogle af de pædagogisk-etiske problemstillinger, der er i forhold til at integrere e-sport i en skole-/uddannelsessammenhæng, så du kan tage højde for dem eller undgå dem i din praksis.

Det får du indsigt i på dette kursusmodul:

  • Få mere viden om erfaringer med at undervise og lave undervisningsplaner i e-sport.
  • Hvordan du skaber refleksion over din egen undervisning med en række e-sportsrelaterede dilemmaer. 
  • Lær at inddrage motivationsforskning som forståelsesramme i en sammentænkning af e-sport og øvrige fag.
  • Undersøg de pædagogisk-etiske problemstillinger i forhold til at integrere e-sport i en skole-/uddannelsessammenhæng. 

Kurset er en del af Kursusforløb i e-sport.

Hvem henvender kursusmodulet sig til? 

Du er eller ønsker at blive e-sportsformidler på en skole eller uddannelsesinstitution, hvor e-sport indgår i en pædagogisk uddannelsesfaglig sammenhæng.
 

Praktisk information om kurset

Kurset er et 2 dages uddannelsesforløb for undervisere og vejledere i e-sport.
Prisen er 5.400 kr. per deltager.
Der oprettes hold ved minimum 10 deltagere.