Gå til hovedindhold

Læringsmålstyret undervisning

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Pædagogisk Diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Innovation i undervisning

Tilmeld

Inddrag læringsmål som et værktøj til at udvikle børn og unges læringskompetencer  

  • Forstå forskellige didaktiske perspektiver på brugen af læringsmål i undervisningen. 

Ved du, hvordan du kan bruge læringsmål til at tilrettelægge og udvikle din undervisning? Med dette modul får du indsigt i de didaktiske og metodiske anvendelser af læringsmål, så du kan tilgodese børn og unges udvikling af læringskompetence i din daglige praksis. 

Læringsmål er ikke et mål i sig selv men et middel til at styrke læringskompetencerne, og med dette modul bliver du klædt på til at bruge det i din daglige praksis. Du får en række didaktiske perspektiver på læringsmålstyret undervisning, og du lærer derigennem at udvikle og beskrive brugen af læringsmål i din undervisning.  

Ved modulets afslutning vil du kunne planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning og reflektere over de didaktiske problemstillinger, som følger med læringsmålstyret undervisning. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Hvordan du planlægger, gennemfører og evaluerer læringsmålstyret undervisning, der tilgodeser børn og unges udvikling af læringskompetence.  
  • Få viden om forskellige didaktiske perspektiver på læringsmålstyret undervisning, og de problemstillinger der knytter sig til læringsmålstyret undervisning.  
  • Lær at udvikle og beskrive målstyring i undervisningen, så børn og unges udvikling af læringskompetence tilgodeses. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Modulet er for dig, der gerne vil bruge læringsmål mere bevidst i din planlægning af undervisningen og i din daglige praksis. 

Adgangskrav 

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.  

Det står der i studieordningen 

Læringsmål  

Den studerende  

  • har viden om læringsmålsorienteret didaktik og læringsmålstyret undervisning, der tilgodeser børn og unges udvikling af læringskompetence.  
  • har viden om forskellige didaktiske perspektiver på læringsmålstyret undervisning.  
  • kan udvikle og beskrive læringsmålstyret undervisning, hvor børn og unges udvikling af læringskompetence tilgodeses.  
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning, der tilgodeser børn og unges udvikling af læringskompetence.  
  • kan reflektere over didaktiske problemstillinger, der knytter sig til læringsmålstyret undervisning.  
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censor.