Gå til hovedindhold

Ledelse af organisationens arbejdsmiljøindsats

Type: Modul

Uddannelse: Diplomuddannelse i ledelse

ECTS: 5

Fagområde: Valgmodul Diplom i Ledelse

Tilmeld

Skab sammenhæng imellem ledelse og kultur med fokus på arbejdsmiljøet 

 

  • Forstå ledelse af både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø på operationelt, taktisk og strategisk niveau. 
  • Lær at omsætte lovgivning og organisatoriske indsatser til ledelse af arbejdsmiljø relateret til egen ledelsesmæssig praksis og kontekst. 


Et sundt arbejdsmiljø får dine medarbejdere til at yde deres allerbedste. Det giver både mening for individerne og for organisationens bundlinje. Styr uden om faldgruberne og dyrk det gode arbejdsmiljø med modulet i Ledelse af organisationens arbejdsmiljøindsats. 


Med udgangspunkt i teorier, metoder og lovgivning på området, vil du ikke kun lære, hvordan du selv kan skabe et bedre arbejdsmiljø. Du vil også få værktøjerne til at forankre arbejdet med organisationens arbejdsmiljøkultur ved hjælp af for eksempel udvikling af samarbejde mellem ledelse, tillidsvalgte og samarbejdsorganisationen. 


Det lærer du på modulet: 

 

  • Hvordan du leder og koordinerer organisationens arbejdsmiljøindsats og –strategi. 
  • Forskellige teorier, begreber og metoder om ledelse af både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø på operationelt, taktisk og strategisk niveau. 
  • Hvordan du ser risici og udviklingspotentialer i arbejdsmiljøet samt analyserer og relaterer dem til din egen ledelsesmæssige praksis. 
  • Hvordan du omsætter lovgivning og organisatoriske/strategiske indsatser til ledelse af arbejdsmiljø f.eks. gennem udvikling af samarbejde mellem ledelse, tillidsvalgte og samarbejdsorganisationen. 


Modulet er en del af Diplom i ledelse, men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der til dagligt arbejder som leder, og som gerne vil have værktøjer, teori og metoder til at styrke arbejdsmiljøet i din organisation. 

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en kort videregående uddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse. 
Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs mere om realkompetencevurdering her. 

Det står der i studieordningen

Formål 
Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at: 
Lede og koordinere organisationens arbejdsmiljøindsats og -strategi i forhold til øvrige strategier og gennem arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg med henblik på, at indsatsen forankres i organisationens arbejdsmiljøkultur. 
 
Mål for læringsudbytte 
Viden og forståelse 
Det er målet, at den studerende skal have viden om og forståelse af: 

  • Forskellige teorier, begreber og metoder om ledelse af både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø på operationelt, taktisk og strategisk niveau samt viden og forståelse for hvordan man kan udvikle og vedligeholde organisatorisk samarbejde om arbejdsmiljøindsatsen. 

Færdigheder


Det er målet, at den studerende har opnået færdigheder til at: 

  • Kunne iagttage og indsamle empiri om risici og udviklingspotentialer i arbejdsmiljøet og analysere og relatere denne til egen ledelsesmæssige praksis og/eller organisatoriske/strategiske kontekst på en relevant måde. 
  • Kunne identificere og analysere snitfladeproblematikker og sammenhænge mellem organisationens kerneopgave, de ansattes arbejdsmiljø samt formidle betydningen af forskellige teorier, begreber og metoder vedrørende ledelse af arbejdsmiljø i forhold til empirien. 

 
Kompetence 
Det er målet, at den studerende kan: 

  • Omsætte lovgivning og organisatoriske/strategiske indsatser til ledelse af arbejdsmiljø relateret til egen ledelsesmæssig praksis og kontekst og/eller organisatoriske indsatser samt kunne etablere opbakning og samarbejde om arbejdsmiljøindsatsen. F.eks. gennem udvikling af samarbejde mellem ledelse, tillidsvalgte og samarbejdsorganisationen. 
  • Identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til udviklingen af arbejdsmiljøet i egen organisation i relation til et særligt genstandsfelt/tema.