Gå til hovedindhold

Metoder i socialt arbejde med udsatte børn og unge

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Den sociale diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Børn og unge

Tilmeld

Styrk din metodiske tilgang i socialt arbejde med udsatte børn og unge 

  • Få en indføring i udvalgte metoder samt anvendelse af disse i din daglige praksis med udsatte børn og unge. 
  • Lær at begrunde dit valg af metode med afsæt i udvalgte teorier, forskning og erfaringsbaseret viden i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. 

I arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier er der en metodisk værktøjskasse, som kan tilpasses næsten alle tænkelige situationer. Med dette modul lærer du at vurdere de komplekse problemstillinger, som omgiver udsatte børn og unge, og begrunde din metodiske tilgang til opgaven. 

Dit metodevalg giver både muligheder og begrænsninger i forhold til din praksis. Derfor er det vigtigt, at du lærer at forstå de forskellige metoder til at forebygge, undersøge, inddrage og intervenere i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. På den måde kan du lettere koble det med den virkelighed, som du møder i arbejdet med udsatte børn og unge, og vælge den rette metodiske tilgang fra starten. 

Målet med modulet er at du udvikler din praksis, men også at du lettere kan indgå i det tværfaglige samarbejde på området. På den måde kan du samtidig understøtte det holistiske sociale arbejde med udsatte børn og unge samt deres familier. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Lær om metodebegreber og generel metodeforståelse i socialt arbejde på børne- og ungeområdet. 
  • Øg dit kendskab til udvalgte metoder i relation til det forebyggende, undersøgende, inddragende og intervenerende arbejde med udsatte børn, unge, familier og deres netværk. 

Modulet er et af valgmodulerne i Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til? 

Målgruppen for modulet er dig, der til daglig arbejder med udsatte børn og unge eller som gerne vil arbejde med den målgruppe. Hvis du er klar til at udvide din metodiske værktøjskasse til det sociale arbejde med børn og unge, så skal du vælge dette modul. 

Adgangskrav  

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.  

Det står der i studieordningen

Engelsk titel: Methods in social work with vulnerable children and young people. 

Formål: 

Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at udvælge og arbejde reflekteret med relevante metoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. 

Læringsmål: 

Viden 

Den studerende 

  • har viden om og forståelse af metoder til forebyggelse, undersøgelse, inddragelse, tværfagligt samarbejde og intervention i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. 
  • kan reflektere over metodevalgets betydning for praksis. 

Færdigheder 

Den studerende 

  • kan anvende udvalgte metoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. 
  • kan vurdere børn, unge og familiers situation med henblik på begrundet valg af metode i indsatsen. 

Kompetencer 

Den studerende 

  • kan håndtere komplekse problemstillinger gennem valg af relevante metodiske tilgange i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. 
  • kan udvikle egen praksis med udvælgelse og anvendelse af metoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familier.