Gå til hovedindhold

Metoder i supervision indenfor socialt arbejde

Type: Modul

Uddannelse: Den sociale diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Valgmodul Social diplom

Tilmeld

Lær at tilrettelægge og yde supervision af både enkeltpersoner og grupper i socialt arbejde

  • Forstå hvordan individer blive påvirket ved tab og trauma og lær at være støttende, udfordrende og igangsættende i den proces.
  • Bliv bekendt med kernebegreber i supervision og lær at bruge metoderne som en fælles faglig metode til at generere viden.

Når du skal etablere en supervision, hvordan skal du så starte?
Det afhænger i høj grad af individet, gruppen, institutionen og situationen. Med dette modul bliver
du fagligt klædt på til at etablere en supervision i alt fra udvikling i socialt arbejde til udvikling af
fælles faglig videngenerering i organisationer.


Du vil få viden om de mange mulige supervisionsmetoder og -teorier, samt de roller som
du og andre i gruppen kan påtage sig. Undervejs får du arbejdet med individuel supervision, for
eksempel i sager med tab og traumatiske oplevelser, og du får også metoder til at udvikle faglig
gruppesupervision, ligesom du får en forståelse for de dynamikker, som kan opstå.


Det får du indsigt i på dette modul:

  • Centrale temaer i supervision og supervisors arbejde, for eksempel kontrakt.
  • Processen i den faglige dialog: At være støttende, udfordrende, igangsættende og give rum
  • for refleksive læreprocesser.
  • Interpersonelle relationers betydning for en supervisionsgruppe.
  • Anvendelse af supervisionsgruppens ressourcer til gavn for supervisionsprocessen.
  • Reflekterende teams og principper for almindelig gruppesamtale.
  • Metoder i gruppesupervision.
  • Sekundær traumatisering; følelsesmæssig påvirkethed i sager med eksempelvis tab og
  • traumatiske oplevelser.
  • Kollegial-, intern- eller ekstern supervision og metodernes betydning for supervisorrollen.
  • Arbejde med og træning i forskellige modellers implementering og forankring i en
  • organisation.


Modulet er et af valgmodulerne i Den sociale diplomuddannelse men kan også tages
selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Målgruppen for modulet er dig, der vil have de bedste forudsætninger for at arbejde med
supervision inden for socialt arbejde. Det kan være i en myndighedsfunktion, men det kan også
være som facilitator af vidensdeling i organisationer.

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du have en relevant uddannelse på niveau med
en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt
mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.

Det står der i studieordningen

Formål:

Udvikle kompetence til at tilrettelægge og yde supervision af enkeltindivider og/eller grupper inden for socialt arbejde, bredt forstået.

Viden:

  • Viden om forskellige supervisionsmetoder og deres teoretiske grundlag.
  • Viden om forskellige supervisorroller, og hvilke kompetencer disse fordrer.
  • Viden om supervision på individ- og gruppeniveau, herunder indsigt i gruppedynamiske
  • processer.
  • Viden om supervision som fælles faglig videngenereringsmetode.
  • Viden om teorier og metoder om sekundær traumatisering og udbrændthed.

Færdigheder:

  • Kan modtage og give supervision inden for socialt arbejde.
  • Kan etablere selvstændige, individuelle supervisionsforløb.
  • Kan igangsætte kollegial supervision på arbejdspladsen.

Kompetencer:

  • Udvælge relevante supervisionsmetoder og etablere en supervision, bestemt af individet,gruppen og institutionen, med henblik på at skabe grundlag for udvikling i det sociale arbejde.
  • Kan udvikle og lede supervisionsmetoder med henblik på at implementere og forankre supervision i den enkelte organisation med fælles faglig vidensgenerering for øje, baseret på  indsigt i institutionelle rammer og deres indflydelse på supervisionens implementering samt betydning for supervisionens lærende og udviklende element.