Gå til hovedindhold

Modelleringskompetence i matematik

UC SYD Videreuddannelse

Type: Kursus

Uddannelse: Kurser i Undervisning og pædagogik

Tilmeld

Arbejd med matematiske modeller og matematisk modellering i matematikundervisningen på alle klassetrin

  • Lær at lave matematisk modellering i regneark, dynamiske geometriprogrammer og CAS-værktøjer.
  • Lær at formidle og bruge hele processen omkring matematisk modellering i din undervisning.

At visualisere og modellere matematisk er vigtigt for både at forstå og formidle visse matematiske formler og modeller. På dette kursus får du både en dybere forståelse for matematisk modellering og lærer at bruge det i din undervisning på alle klassetrin.

Efter kurset kan du både lave matematisk modellering i regneark, dynamiske geometriprogrammer og CAS-værktøjer, og du kan guide dine elever fra modelleringsbegrebet til -processen og fortolkning af matematiske modeller.

Du bliver undervist i indhold udformet efter Fælles Mål 2014 med fagets formål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål. Din undervisning vil sprede sig over de tre hovedområder tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighedsregning. De værktøjer, som du får præsenteret, vil blive relateret til konkrete matematiske kompetencer og værktøjer, som du kan bruge i din undervisning.

Selv om kursets fokus er konkret og hands-on, så indgår der også faglige og fagdidaktiske oplæg af underviseren.

Undervisningen er tilrettelagt sådan, at du får tid til at afprøve værktøjerne og metoderne i din undervisning mellem undervisningsgange.

Det får du indsigt i på dette kursus:

  • Hvordan du bruger matematiske modeller og modellering i din matematikundervisning på alle klassetrin.
  • Få metoder til at styrke elevernes modelleringskompetencer i matematikfaget.
  • Hvordan du klæder eleverne på til at forstå modelleringsbegrebet, -processen og fortolkningen af matematiske modeller.
Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig dig, der underviser i matematik, og som gerne vil have en faglig, didaktisk og teknisk opkvalificering af dine modelleringsfærdigheder i faget.

Det arbejdes der med på kurset

Der arbejdes med:

  • kompetencebegrebet i matematik med fokus på modelleringskompetence.
  • modelleringsbegrebet.
  • modelleringsprocessen.
  • fortolkning af matematiske modeller.
  • formulering af åbne spørgsmål, der kan anvendes til modellering.
Praktisk information om kurset

Kurset løber over 7 uger i skoleåret 2018-19 - tirsdage kl. 12 – 16.

Det maksimale antal deltagere på kurset er 20 personer.

Pris for kopiering er 100,-.