Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Styrk dit personlige lederskab
- Få kompetencer til professionelt at praktisere personligt og fagligt lederskab gennem refleksion, kommunikation og handling i forhold til organisationens behov og opgaveløsning.
- Få indblik i strategier og metoder til at udvikle din egen ledelsesidentitet.
Dokumenter og links
- Eksamens- og prøvevejledning forår 2021
- Studieordning diplom i ledelse 1.1.2021
- Studieordning diplom i ledelse 1.8.2019
- Studieordning diplom i ledelse 1.1.2019
- Studieordning diplom i ledelse 1.8.2018
- Studieordning diplom i ledelse 1.1.2017
- Bekendtgørelse om diplomuddannelser
- Information om ECTS
- Individuel kompetencevurdering
Som leder er det centralt, at du forholder dig til og udvikler dit eget faglige og personlige lederskab. Det har stor betydning for dine ledelsesevner, hvordan du kommunikerer, og hvordan du forstår og forholder dig til din rolle som leder. For at kunne kommunikere og lede bedst muligt i forskellige situationer, skal du ikke alene kende kommunikations- og ledelsesteorier. Du skal også være i stand til at omsætte teorierne i mødet med personale, chefer, eksterne samarbejdspartnere og andre afdelinger i den organisation, hvor du er ansat.
Det er vigtigt, at du opbygger din egen ledelsesstil på en måde, så opgaverne i organisationen bliver løst bedst muligt. Med en faglig og personlig ledelsesstil kan du gå foran og motivere. Det kræver, at du kan kommunikere i forhold til den givne opgave, og at du forholder dig til din egen rolle som leder.
Modulet Det personlige lederskab og forandring giver dig værktøjer og kompetencer til at udvikle dit eget lederskab.
Det lærer du på modulet:
- At udvikle dit faglige og personlige lederskab ved hjælp af teorier og metoder, så du kan skabe både tillid og samarbejdsevner blandt medarbejderne samt mening og legitimitet i arbejdet.
- At kommunikere, så du kan skabe engagement i forhold til organisationens rammer, vilkår og ledelsesmæssige beslutninger.
- At håndtere komplekse ledelsesmæssige problemstillinger, så du både har det helhedsorienterede perspektiv og dine egne værdier og etik med.
- At udvikle din egen ledelsespraksis i forhold til både interne og eksterne relationer og interessenter.
- Selv at kunne vurdere og se, hvor du har brug for kompetenceudvikling, så du fortsat kan udvikle dig som professionel leder.
Modulet er et obligatorisk modul på Diplom i ledelse, men kan også tages selvstændigt.
Hør mere om Diplom i ledelse i videoen herunder.
Vær opmærksom på
Tilmeld dig her
Modul 1: Det personlige lederskab og forandring
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 17.06.2021
- Pris: kr. 13.100
- Kursusnummer: EH19-21501
Undervisningstidspunkt
Undervisningen afholdes den 14/4. 15/4, 10/5, 11/5 og 31/5 2021. Aflevering af opgave den 10. juni 2021. Mundtlig eksamen den 17. juni 2021. Modulprøven er kombinationsprøve bestående af en portfolio på max 10 sider (max 24.000 anslag) og mundtlig prøve. Med forbehold for ændringer. Undervisningen foregår Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. Modulet afvikles online såfremt forsamlingsforbuddet ikke er ændret ved forløbets start.
