Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Master-, diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Modul 2: Metodevalg i praksis

Udbyder: Modul

Uddannelse: Diplomuddannelsen i socialformidling

ECTS: 10

Tilmeld

Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter

Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.

Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
 

Lær at tilgå sociale problemer, rådgivning og sagsbehandlingen med den rette metode

  • Styrk din daglige praksis med nye metoder og udvid din nuværende forståelse for metodebegrebet
  • Bliv bedre til at udvælge og kommunikere metodevalg til kolleger, samarbejdspartnere eller brugere

Det sociale arbejde har ofte at gøre med så komplekse sociale problemer, at der ikke nødvendigvis er ét rigtigt svar. Men du har ansvaret for at kende fordele og ulemper ved de forskellige muligheder, og den viden får du styrket på dette modul.

Med udgangspunkt i din erfaring og daglige praksis vil du udvikle en dybere forståelse og refleksionsevne over teorierne, metoderne og praksis i det sociale arbejde. Det vil både gøre din udvælgelse af relevante metoder mere kvalificeret, men styrker samtidig din mulighed for at formidle og begrunde valget. Og det vil du opnå en øget bevidsthed om i din kommunikation med borgerne og brugerne.

Overordnet set vil du opleve, at modulet vil styrke din evne til at se sociale problemer i en helhed. På den måde kan du faglig reflekteret igangsætte og støtte relevante udviklingsprocesser for borgere i samarbejde med kolleger eller samarbejdspartnere. Og med din viden fra modulet vil retningen for den forandringsproces være endnu mere målrettet.

Modulet er et obligatorisk modul på Diplomuddannelsen i socialformidling, men kan også tages selvstændigt. 

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær om forskellige metodebegreber i socialt arbejde
  • Hvordan du udvælger og anvender relevante metoder til at identificere ressourcer og behov ud fra en helhedsforståelse af sociale problemer
  • Bliv i stand til at håndtere komplekse sociale problemer og bidrage til udviklingsorienterede processer i det sociale arbejde med borgere og samarbejdspartnere
  • Lær, hvordan du kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage dig ansvar inden for rammerne af en professionens etik
Hvem henvender modulet sig til?

Hvis du har oplevet, at du mangler værktøjer i dit daglige arbejde, eller bare vil genopfriske dem du har, så er dette modul for dig. Det fokuserer nemlig på din egen erfaring og praksis, og vil styrke dit samarbejde med brugere/borgere samt kolleger og samarbejdspartnere.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. Akademi i socialt arbejde eller kommunomuddannelsen. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Læs mere om individuel kompetencevurdering

Det står der i studieordningen

Læringsmål:

Formål:
Den studerende bliver i stand til at omsætte teoretisk viden til metodisk arbejde i praksis gennem en forståelse af sammenhængen imellem forskellige perspektiver, teorier og konkrete metoder. Den studerende rustes til at foretage et reflekteret valg af metoder og foranstaltninger i forhold til forskellige typer af sociale problemstillinger. Modulet styrker desuden den studerendes kompetencer i professionel kommunikation.

Viden:

  • Skal have viden om metodebegreber i socialt arbejde
  • Skal have viden om metoder i socialt arbejde herunder til kommunikation med borgere og samarbejdspartnere
  • Skal kunne forstå og reflektere over sammenhængen mellem teorier, metode og praksis i socialt arbejde

Færdigheder:

  • Skal kunne udvælge og anvende relevante metoder til at identificere ressourcer og behov ud fra en helhedsforståelse af sociale problemer
  • Skal kunne udvælge og anvende relevante metoder til at igangsætte og støtte forandrings- og udviklingsprocesser for borgere
  • Skal kunne anvende metoder, der understøtter en systematisk sagsbehandling
  • Skal kunne anvende metoder til kommunikation med borgere

Kompetencer:

  • Skal kunne håndtere komplekse sociale problemer og bidrage til udviklingsorienterede processer i det sociale arbejde med borgere og samarbejdspartnere
  • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionens etik

Indhold:

  • Metodebegreber og perspektiver i socialt arbejde
  • Systematisk sagsarbejde
  • Metoder til sagsbehandling i socialt arbejde
  • Metoder til understøttelse af forandrings- og udviklingsprocesser
  • Metoder til kommunikation med borgere og samarbejdspartnere