Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Naturfag 7.–9. klasse – samarbejde og udvikling

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Udbyder: Kursus

Uddannelse: Kurser i Undervisning og pædagogik

Tilmeld

Lær at styrke den tværfaglige undervisning i naturfag for 7.-9.- klasse. Og bliv klædt på til den fælles prøve

  • Lær hvordan du styrker undervisningen i naturfagene, som lever op til kravene for indhold og niveau.
  • Få viden og redskaber om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse.

Formål: Naturfagene i udskolingen skal samarbejde om mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb i de tre år. Som afslutning på naturfagsundervisningen afholdes en fælles praktisk-mundtlig prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. 

På kurset 'naturfag 7.-9. klasse - samarbejde og udvikling' vil du arbejde med udvalgte faglige temaer i naturfagene med henblik på at kunne anvende disse i din egen undervisning. Du vil på kurset få viden og redskaber til at gennemføre den fælles prøve i naturfagene.

Indhold: Du bliver undervist i indhold udformet efter Fælles Mål 2014 for fysik/kemi, biologi og geografi med fagenes formål og kompetencemål færdigheds- og vidensmål.

De naturfaglige kompetencer i naturfagene – og elevernes interesse for fagene – skal styrkes. Dette gøres bl.a. ved at arbejde med de fællesfaglige undervisningsforløb for 7.-9. klasse.

På kurset arbejder vi med temaer, der tilgodeser disse fællesfaglige fokusområder, og som giver dig faglig baggrund samt praktiske redskaber til at gennemføre den fælles naturfagsprøve efter 9. klasse – bl.a. med hjælp til at kunne vejlede eleverne i at opstille problemstillinger og arbejdsspørgsmål.

Det arbejdes der med på kurset

Naturfaglige undersøgelser og teorier

  • Naturfaglige kompetencer: undersøgelse, modellering, perspektivering, kommunikation
  • Naturvidenskabelig arbejdsmetode
  • Faglig læsning og skriftlighed i naturfag
  • Evaluering i naturfag

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

  • Råstofudnyttelse og produktionsmetoder
  • Landbrug – konventionelt eller økologisk?
  • Jordbund, gødning og miljøpåvirkning 
  • Fødevareproduktion
  • Energistrømme og stofkredsløb (vand, kulstof, nitrogen)

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

  • Energiformer og energiomsætning
  • Energiråstoffer – dannelse og udnyttelse
  • Energiforsyningen, lokalt og globalt – herunder vedvarende energi
  • Miljø- og klimapåvirkning

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

  • Atomets opbygning
  • Ioniserende stråling, rad. henfald, geologiske processer
  • Strålingens betydning for det biologiske liv (evolution)
  • Anvendelse af stråling i sundhedssektoren

Den enkelte og samfundets udledning af stoffer

  • Stoffers fysiske og kemiske egenskaber
  • Affald – problem eller ressource?
  • Det geologiske kredsløb, råstofudvinding

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

  • Erhvervsstruktur og levevilkår
  • Teknologiens udnyttelse i produktion
  • Krop og sundhed

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

  • Jordens vand, vandets kredsløb
  • Vands fysiske og kemiske egenskaber
  • Vand – nødvendigt for liv
  • Jordkloden og dens klima

Undervisning i faget

  • Målsætning, indholdsvalg, arbejdsmetoder og evaluering
  • Samarbejde i naturfag – hvordan kan det gøres?
  • Projektarbejde i naturfag
  • Den praktisk, mundtlige prøve i naturfagene
  • De nye digitale prøver i naturfagene
Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig dig, der underviser i ét eller flere naturfag i 7. – 9. klasse. 

Flere lærere fra samme skole kan med fordel deltage i kurset.

Arbejdsform

Undervisningen veksler mellem oplæg af underviseren, deltagernes arbejde med undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet samt samtale og diskussion af faglige og didaktiske emner. På kurset vil du komme på flere ekskursioner.

Undervisningen er tilrettelagt, så der er perioder uden kursusgange, hvor fællesfaglige forløb kan gennemføres på egen skole. Erfaringer fra disse forløb inddrages på kurset til kvalificering af dine og dine medkursisters faglige og didaktiske kompetencer.

Se folder med oversigt over alle kurser inden for naturfag og matematik 2021-2022 her.