Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Lav rådgivning og interventioner i pædagogisk kontekst ved brug af psykologiske metoder og teori   

  • Lær psykologiske teorier og metoder, som kan bruges til rådgivning og intervention i pædagogiske miljøer. 
  • Lav pædagogisk analyse ved hjælp af refleksive og systematiske samarbejdsprocesser. 

Selv om man kan se et problem i et pædagogisk miljø, så er det ikke sikkert, at man ved, hvordan det skal håndteres. Med modulet i pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention lærer du at identificere behovet for rådgivning og intervention, ligesom du får metoder og teknikker til rådgivning og intervention i pædagogiske kontekster. 

Intervention og rådgivning kan både føles invasivt og være uvelkomment for de individer, som befinder sig i det professionelle læringsfællesskab - lige meget hvor gode dine intentioner er. Derfor lærer du ikke bare at rådgive og intervenere, men også at facilitere refleksive og systematiske samarbejdsprocesser, så det pædagogiske fællesskab kan ”hele” sig selv. Du vil derfor både få indsigt i viden og forskning om læring og kommunikation i relation til rådgivning og intervention i pædagogiske miljøer. 

Som en vigtig del af modulet vil du også skulle reflektere over etiske problemstillinger i forbindelse med rådgivning og intervention samt begrundelsen og argumentationen for at anvende forskellige psykologiske teorier, metoder og teknikker i organisationer eller miljøer. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Lær forskellige psykologiske teorier, metoder og teknikker til rådgivning og intervention i pædagogiske kontekster.  
  • Forstå hvordan du kan facilitere refleksive og systematiske samarbejdsprocesser om pædagogisk analyse og intervention i professionelle læringsfællesskaber.  
  • Brug viden om læring og kommunikation til at arbejde med rådgivning og intervention i pædagogiske miljøer. 
  • Lær at reflektere kritisk og konstruktivt over mulighederne og begrænsningerne i pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Dette modul er for dig, der gerne vil være med til at udvikle pædagogiske miljøer med en psykologisk-pædagogisk tilgang. Det kan være som proceskonsulent eller med specialiseret viden internt i organisationen. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Læringsmål  

Den studerende  

  • kan påtage sig ansvar for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere interventioner i pædagogiske kontekster med afsæt i psykologisk teori og metode.  
  • kan facilitere refleksive og systematiske samarbejdsprocesser om pædagogisk analyse og intervention i professionelle læringsfællesskaber.  
  • har viden om den pædagogisk-psykologiske rådgivning og interventions placering inden for rammerne af det omgivende samfunds institutioner, politikker og intentioner.  
  • har indsigt i viden og forskning om læring og kommunikation i relation til rådgivning og intervention i pædagogiske miljøer. 
  • kan reflektere kritisk og konstruktivt over muligheder og begrænsninger i pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention. 
  • kan reflektere over etiske problemstillinger i forbindelse med rådgivning og intervention.  
  • kan begrunde og anvende forskellige psykologiske teorier, metoder og teknikker til rådgivning og intervention i pædagogiske kontekster. 
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censor. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information