Bliv skarp på at inkludere særlige målgrupper på arbejdsmarkedet
- Forstå, hvordan inklusions- og eksklusionsmekanismer fungerer på arbejdsmarkedet.
- Lær at tilrettelægge din indsats for særlige målgrupper af arbejdssøgende ved at dokumentere, analysere og vurdere tiltag og metoder.
At være arbejdsløs er også at være ekskluderet. Fra arbejdsmarkedet og dermed fra en stor del af samfundet i det hele taget. Nogle målgrupper har sværere ved at blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Det kan skyldes forskellige forhold som diagnoser, sprogbarrierer, kulturelle barrierer og lignende.
Derfor er det vigtigt i dit arbejde i beskæftigelsesindsatsen, at du har viden om og forstår teorier om den arbejdssøgendes situation samt om inklusion og eksklusion. Og ikke mindst at du kan omsætte den viden til tiltag i forhold til den arbejdssøgende. På modulet bliver du klædt på til at vurdere og anvende forskellige teorier og metoder i forhold til særlige målgrupper. Du lærer at forstå, hvordan inklusions- og eksklusionsmekanismer fungerer, og hvordan de kommer i spil i din dagligdag.
Det vil du kunne mærke, når du hjælper særlige målgrupper i dit daglige arbejde. Du vil blive bedre til at forstå den arbejdssøgendes situation. Forstå, hvad der er på spil for den enkelte i forhold til arbejdsmarkedet. Bruge relevante teorier og metoder. Og på den baggrund sammen med borgeren lægge en handlingsplan, som kan lede hen mod inklusion på arbejdsmarkedet.
Det lærer du på modulet:
- Teorier om arbejdets betydning, arbejdsløshedens konsekvenser og marginalisering.
- Forskning om forskellige målgrupper.
- Viden om blandt andet beskæftigelsesrettede handlemuligheder, det rummelige arbejdsmarked samt inklusions- og integrationspolitik.
- At tilrettelægge handlingsplaner på baggrund af relevante teorier og metoder.
- At kunne træffe beslutning om og tilrettelægge handlingsplaner i samarbejde med borgeren
Modulet er for dig, som ønsker at arbejde med eller allerede arbejder med beskæftigelsesindsatsen på jobcentre, a-kasser, hos anden aktør eller lignende.
Modulet er et valgmodul på Diplom i beskæftigelse, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Særlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen (diplommodul)
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.