Gå til hovedindhold

Siddestillingsanalyse og forebyggelse af tryksår i hjælpemiddelformidlingen

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Sundhedsfaglig Diplom

ECTS: 10

Fagområde: Ergoterapeut

Tilmeld

Lær at bruge udviklings- og forskningsorienterede arbejdsmetoder til at supplere din daglige praksis  

  •  Lær hvordan du tager ansvar og indgår i samarbejde om udviklingsarbejde inden for din profession.

Tryksår og sidestillingsanalyse kræver særlige kompetencer samt indblik i indsatsområdet og kvalitetsudvikling for indsatsen. Den specialiserede indsigt og viden får du på dette modul, så du kan varetage specialiserede funktioner i for eksempel kommunalt eller regionalt regi.

Du vil få kompetenceudvikling inden for aktuelle ergoterapeutiske arbejds- og udviklingsområder gennem integration af praksiserfaringer og en udviklingsbaseret tilgang. Du lærer at anvende udviklings- og forskningsresultater i din praksis, og du kan håndtere problemstillinger af både etisk og juridisk karakter i dit arbejde.

Du vil lære, hvordan du sikrer kvalitet, kvalitetsudviklingsprocessen og de tilknyttede metoder til kvalitetsudvikling. Modulet er derfor lavet til dig, der ønsker kompetencer i relation til kvalitetsudvikling i klinisk praksis.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær hvordan du kobler udviklings- og forskningsarbejde med din daglige professionelle praksis.
  • Hvordan du håndterer og reflekterer over valg af teoretisk forståelsesramme, metodeovervejelser samt analysemetoder i udviklingsarbejde i praksis.
  • Hvordan du arbejder og samarbejder om at planlægge udviklingsarbejde samt vurderer og analyserer undersøgelses- og forskningsresultaters relevans for praksis.

Modulet er et obligatorisk modul på Sundhedsfaglig diplom men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske på specialist niveau, der arbejder med hjælpemiddelformidling i regionalt eller kommunalt regi, eller som ønsker at arbejde med speciale i siddestillingsanalyse og tryksårsforebyggelse.

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

  • Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Viden

  • kan demonstrere viden om og forståelse for konkrete metoder til kvalitetsvurdering relateret til siddestillingsanalyse.
  • kan demonstrere viden om og reflektere over begrebet kvalitet og håndtering af kvalitetsdata i forbindelse med siddestillingsanalyse.
  • kan forstå kvalitetsprocessen, herunder prioritering af indsatsområder, opstilling af kvalitetsmål og indikatorer i forhold til siddestillingsanalyse.
  • kan forstå sammenhængen mellem evidens, medicinsk teknologivurdering og klinisk kvalitetsudvikling i forhold til eget arbejdsområde.

Færdigheder

  • kan udvælge, beskrive, analysere og vurdere mindst én metode, der er relevant i forhold til en afgrænset klinisk problemstilling relateret til eget arbejdsområde.
  • kan anvende den terminologi, som bruges inden for kvalitetsudvikling og siddestillingsanalyse korrekt.
  • kan mestre systematisk søgning, udvælgelse og vurdering af relevant litteratur.

Kompetencer

  • kan træffe og fagligt begrunde beslutninger om kliniske problemstillinger med fokus på metoder i klinisk kvalitetsudvikling i relation til siddestillingsanalyse.
  • kan håndtere problemstillinger på en måde, der synliggør forståelse for, at der kan anlægges forskellige perspektiver på metoder i klinisk kvalitetsudvikling relateret til siddestillingsanalyse.
  • kan indgå i planlægning og gennemførelse af klinisk kvalitetsudvikling og siddestillingsanalyse i samarbejde med andre fagpersoner.

Indhold

  • Metoder til klinisk kvalitetsudvikling i et organisatorisk, sundhedsfagligt og patientperspektiv.
  • Betydningen af kvalitetsvurderinger og håndtering af kvalitetsdata i forhold til siddestillingsanalyse.
  • Kvalitetsmodeller – herunder DDKM.
  • Kvalitetsudviklingsprocessen.
  • Prioritering af indsatsområder til kvalitetsudvikling og opstilling af kvalitetsmål og indikatorer relateret til siddestillingsanalyse.
  • Evidens og validitet i forhold til modulets omdrejningspunkt.
  • Systematisk litteratursøgning vha. søgestrategi.
  • Forholdet mellem evidens, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling i relation til siddestillingsanalyse.

Bedømmelse

  • Individuel bedømmelse med intern vurdering efter 7-trins-skalaen.