Gå til hovedindhold

Skriftsprolig vanskeligheder relation til dysleksi

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Pædagogisk Diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Logopædi

Tilmeld

Lær at arbejde med børns tilegnelse af skriftsprog og eventuelle vanskeligheder forbundet hermed  

  • Lær at afdække de sproglige forudsætninger, som har betydning for udvikling af skriftsproglige færdigheder og dysleksi. 

At arbejde med skriftsproglige vanskeligheder kræver ofte mange fagpersoner og samarbejdspartnere til udredning, analyse og sprogunderstøttende arbejde. Med modulet Skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi bliver du klædt på til at forstå sammenhængen mellem sprogtilegnelse og skriftsproglige færdigheder, og du kan indgå i det tværfaglige samarbejde.  

Iværksættelse af en læringsdifferentieret indsats kræver et stort afdæknings-, beskrivelses- og analysearbejde. Det bliver du i stand til at foretage med dette modul. Du kan samtidig argumentere for igangsættelse af en indsats med en forståelse for de forebyggende, foregribende og indgribende indsatser, som kan mindske vanskelighederne i relation til dysleksi.   

Du får også kendskab til lovgrundlaget samt konventioner og klassifikationer, som skal anvendes i relation til dysleksi og de indsatser, som kan iværksættes. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Hvordan arbejdet med sprogunderstøttende strategier kan hjælpe med tilegnelse af færdigheder i afkodning og sprogforståelse. 
  • Lær at indgå som ekspert i det tværfaglige samarbejde om den læringsdifferentierede indsats over for børn, unge og voksne med skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi. 
  • Lær at indhente information og analysere individers behov for en læringsdifferentieret indsats i relation til dysleksi, og lær hvordan du argumenterer for og inddrager samarbejdspartnere i indsatsen. 

Modulet er et valgmodul på Diplom i pædagogik men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til? 

Modulet er for dig, der ønsker at arbejde med skriftsproglige eller sproglige vanskeligheder som en specialiseret funktion inden for pædagogikken, eller som gerne vil have nye kompetencer til at varetage dit nuværende arbejde. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Den studerende 

  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde mellem lærere, forældre og skolens ressourcepersoner, som fx læsevejledere samt øvrige samarbejdspartnere som fx læsekonsulenten, logopæden, psykologen om en læringsdifferentieret indsats over for børn, unge og voksne med skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi. 
  • har viden om sproglige, kognitive og sociale forudsætninger for udvikling af skriftsproglige færdigheder hos børn, unge og voksne. 
  • har indsigt i årsager til udvikling af skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi og kan afdække de sproglige forudsætninger af betydning for udviklingen af de skriftsproglige færdigheder samt dysleksi. 
  • har kendskab til teori og metode i forhold til forebyggende, foregribende og indgribende indsatser ved skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi og på baggrund heraf argumentere for og igangsætte en relevant læringsdifferentieret indsats. 
  • har kendskab til konventioner, lovgivning samt klassifikationer i relation til dysleksi. 
  • kan afdække, beskrive, analysere og vurdere grundlaget for en læringsdifferentieret indsats for børn, unge og voksne med risiko for dysleksi.