Gå til hovedindhold

Tema 6 - Palliation

Type: Kursus

Uddannelse: Kurser i Sundhed og psykiatri

Tilmeld

Lær hvordan du kan lindre lidelser og problemer for patienter og borgere med livstruende sygdomme eller som er døende 

  • Lær at lindre lidelsen for patienter eller borgere uanset om lidelsen er af fysisk, psykisk, social eller åndelig art. 
  • Styrk det tværfaglige samarbejde og de organisatoriske udfordringer, som kan opstå i forløb med patienter eller borgere med livstruende sygdomme. 

Palliation drejer sig om at lindre de lidelser og problemer, som kan være forbundet med at få og leve med en livstruende sygdom eller være døende. På denne temadag lærer du, hvordan du som sundhedsprofessionel kan gøre det. 

At lindre lidelse er sjældent kun et spørgsmål om medicinering - det kræver ofte også en menneskelig indsats at forstå og afhjælpe nogle af de lidelser, som patienter med livstruende sygdomme eller terminale diagnoser står over for. Derfor får du på denne temadag indsigt i en række relevante temaer og muligheder i forhold til palliation. Det har til formål at styrke din daglige praksis som sundhedsprofessionel, særligt i mødet med dødeligt syge eller terminale patienter og deres pårørende. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Hvordan du afhjælper lidelse med fokus på det eksistentielles indflydelse samt de kulturelle, sociale og samfundsmæssige forståelser af død og lindring. 
  • Lær om betydningen af samspil og kommunikation mellem familiens medlemmer som pårørende, både børn, unge og ældre. 
  • Hvilke organisatoriske og tværfaglige udfordringer, der kan opstå, og hvordan du afhjælper dem med udgangspunkt i kliniske retningslinjer. 

Temadagen udbydes som et af vores Kurser i sundhed og psykiatri.

Hvem henvender modulet sig til?  

Temadagen er for dig, der arbejder som sundhedsprofessionel og selvstændigt behandler patienter eller borgere i kommuner, sygehusafsnit, ambulatorier eller skadestuer, og som gerne vil styrke dit faglige fokus på tidlig opsporing og rettidig sundhedsindsats.  

Adgangskrav 

For at følge modulet skal du have en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.

Det står om konferencen 

Tema 6: Palliation 

1 seminardag 

  • Fokus på den tværfaglige indsats betydning for samspil og kommunikation mellem familiens medlemmer som pårørende, både børn, unge og ældre. 
  • Fokus på det eksistentielles indflydelse samt de kulturelle, sociale og samfundsmæssige forståelser af død og lindring. 
  • Organisatoriske udfordringer - forløbskoordinering - kliniske retningslinier. 
  • Samarbejde og formidling tværfagligt og tværsektorielt.