Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Uddannelses- og karrierevejledning – målrettet opkvalificering af voksne ledige

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Udbyder: Modul

Uddannelse: Akademiuddannelse i ungdoms- og voksenundervisning

Fagområde: Valgmodul Ungdoms- og voksenunderviser

Tilmeld

Lær at vejlede voksne ledige inden for opkvalificering og få overblik over ordningerne og mulighederne på området

  • Lær at arbejde med opkvalificering som vej til varig beskæftigelse, og få praktiske redskaber til opkvalificering af voksne.
  • Lær at kommunikere klart og effektivt i din vejledningspraksis.
  • Få overblik over ordningerne på området, og hvordan de kan anvendes effektivt og i kombination med hinanden.

Vil du arbejde mere effektivt med målrettet opkvalificering af voksne ledige? På dette modul får du kompetencer, overblik og praktiske redskaber til at bruge opkvalificering som et virkningsfuldt redskab i din vejledning.

På modulet vil du arbejde med konteksten for målrettet opkvalificering, for eksempel de politiske aktører, den overordnede økonomi, samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet, samt arbejdsmarkedets udvikling for den ufaglærte gruppe. Vi vil også arbejde med jura, samt erhvervsuddannelsessystemets opbygning.

Derudover vil du få styrkede kompetencer inden for vejledningsmetode med et særligt blik på de ufaglærte og lavtuddannede, og hvordan man kan arbejde med barrierer og motivation for uddannelse.

I modulets anden halvdel vil vi arbejde med de konkrete uddannelsesordninger, så du er klar til at arbejde praktisk og målrettet med ordningerne, når modulet er afsluttet.

Modulet bygger på det valgfri modul Uddannelses- og karrierevejledning, som er en del af Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning, men kan indgå som valgfrit modul på relaterede uddannelser, for eksempel akademi i beskæftigelse eller andre lignende uddannelser.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Det politiske, økonomiske, juridiske og beskæftigelsesmæssige landskab omkring målrettet opkvalificering.
  • Samspillet mellem beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
  • Opbygningen af erhvervsuddannelsessystemet.
  • Vejledningsmetode med specielt fokus på ufaglærte og lavtuddannede.
  • Specifikke uddannelsesordninger, der er indskrevet i beskæftigelseslovgivningen, samt hvordan disse kan anvendes effektivt og i kombination.

Modulet er et valgfrit modul på Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet henvender sig til dig, der ønsker at kunne arbejde praktisk og effektivt med opkvalificering af voksne ledige, samt at forstå opkvalificeringsindsatsen i et overordnet perspektiv.

Det står der i studieordningen

Kompetencemål
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at: 

  • Kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af vejledningsfaglige problemstillinger 
  • Kunne udvikle egen vejlederrolle og vejledningspraksis

Viden 

  • Have viden om uddannelses- og karrierevejledning i forskellige kontekster og for forskellige målgrupper 
  • Have viden om centrale vejledningsteorier og –metoder og deres anvendelsesmuligheder i vejledningspraksis 
  • Kunne forstå vejledningsfaglige problemstillinger herunder etiske dilemmaer

Færdigheder

  • Kunne formidle vejledningsfaglige problemstillinger 
  • Kunne planlægge og gennemføre vejledningsforløb under hensyntagen til etiske dilemmaer 
  • Kunne udvælge og anvende vejledningsmetoder i praksis