Gå til hovedindhold

Vejledning i efterskolen, Kostskolepædagogikkens særlige muligheder

UC SYD Videreuddannelse

Type: Modul

Uddannelse: Pædagogisk Diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Frie skolers tradition og pædagogik

Tilmeld

Bliv inspireret til at skabe den bedst mulige vejledning for unge med viden om vejledningsformer og læreprocesser  

  • Få teoretisk indsigt i vejledningsopfattelser og deres mulige anvendelse i din praksis på en efterskole. 
  • Lær at bruge eksistentiel og livsfilosofisk vejledning som en særlig tilgang til vejledning af unge i en kostskolesammenhæng og i forhold til brobygning. 

Vil du lære at bruge de særlige forudsætninger, som kostskolerne giver, for at tilbyde personlige og faglige læreprocesser inden for kostskolepædagogikken? På dette modul bliver du ikke kun introduceret for den metodiske tilgang til vejledning i efterskolen, men du lærer også om uddannelses- og erhvervsvejledningens fagområder og politiske status. 

For at du kan afklare din personlige vejlederprofil og -praksis, vil du på modulet først få teoretisk indsigt i vejledningsopfattelser og deres mulige anvendelse i efterskoleregi. Sammen med ny viden om unge i det moderne videns- og kommunikationssamfund bliver du klædt på til praktisk vejledning af unge samt unge med anden etnisk, sproglig eller kulturel baggrund. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Hvordan du møder og vejleder unge på kost- og efterskoler med de særlige muligheder, det giver.  
  • Få indsigt i uddannelses- og erhvervsvejledningens fagområder og politiske status i dag.  
  • Hvordan du vejleder unge med anden etnisk, sproglig eller kulturel baggrund. 
  • Lær at bruge eksistentiel og livsfilosofisk vejledning som en særlig tilgang til vejledning af unge i en kostskolesammenhæng.  

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Mangler du inspiration til at udvikle din vejledningspraksis i efterskolen? Dette modul giver dig både den teoretiske ballast og praktiske erfaring, som hurtigt vil give dig mulighed for at afklare din personlige vejlederprofil og udvikle din egen praksis. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål  

Den studerende  

  • har et grundigt teoretisk og praktisk kendskab til vejledning med et særligt fokus på vejledning i efterskolen og de muligheder kostskolepædagogikken giver for at møde og vejlede unge. 

Indhold  

  • Uddannelses- og erhvervsvejledningens fagområder og politiske status i dag.  
  • Teoretisk indsigt i vejledningsopfattelser og deres mulige anvendelse i efterskoleregi.  
  • Afklaring af egen vejlederprofil i dialog med kostskolepædagogikken.  
  • Vejledning som personlige og faglige læreprocesser.  
  • Ny viden om unge i det moderne videns- og kommunikationssamfund.  
  • Vejledning af unge med anden etnisk, sproglig eller kulturel baggrund.  
  • Eksistentiel og livsfilosofisk vejledning som en særlig tilgang til vejledning af unge i en kostskolesammenhæng.  
  • Brobygning.  
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en intern prøve.