Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Værdier og pædagogisk praksis

UC SYD AMU

Værdier

Undervisningen på arbejdsmarkedsuddannelserne - AMU - i UC SYD bygger på et værdigrundlag med en dynamisk kombination af tradition og innovation. Det er det enkelte menneskes læring og dannelse i respekt for dets styrker og potentialer, der sættes i centrum. Åbenhed og mangfoldighed præger studiemiljø og undervisning.

Vi vil i AMU sikre deltagerne en betydningsfuld medindflydelse, selvom det er en kortvarig uddannelse.

I uddannelse og undervisning indgår en kontinuerlig og systematisk kvalitetssikring og udvikling gennem alle faser fra planlægning til gennemførelse, evaluering og opfølgning i et fremadrettet perspektiv.

UC SYD bidrager til et fleksibelt arbejdsmarked og medarbejderes livslange opkvalificering og læring gennem tæt kontakt til og partnerskaber med virksomheder og institutioner i et ligeværdigt samarbejde. 

Pædagogik og pædagogisk praksis

I UC SYD planlægger, gennemfører og følger vi op på undervisningen i et samspil med praksis - virksomheder og institutioner. Det gør vi for at sikre, at deltagere på arbejdsmarkedsuddannelserne opnår handlekompetencer, som beskrevet i uddannelsens formål, samtidig med at det muliggør en praksisnær kompetenceudvikling.

UC SYD og underviserne er katalysatorer for deltagernes læring. Vi medvirker til læring og har et ansvar for at skabe en optimal læringssituation i samarbejde med deltagerne.

Underviserne indgår i en løbende i dialog med deltagerne om undervisningen - refleksion og dialog om selve læringssituationen er et væsentligt element i undervisningen, så den enkelte deltager også får mulighed for et aktivt medansvar for sin læring.

Uddannelserne kan have forskellige afholdelsesformer. Undervisningen er varieret og tilgodeser, at deltagerne lærer på mange forskellige måder. Deltagernes egne erfaringer sættes i spil.

Underviserne er bevidste om at tilrettelægge undervisningen, så det også er muligt at deltage selvom man har læse og/eller skrivevanskeligheder.

Underviserne på AMU er adjunkter og lektorer ansat ved UC SYD. Underviserne er veluddannede og har en tæt kontakt til praksis. Mange har også en professionsuddannelse. Denne kombination giver højt kvalificerede og engagerede undervisere.