Publiceret:
De vil ikke bebrejde dig, hvis du ikke ved, hvad de laver. For det er du langt fra den eneste, som ikke gør. På sygehusene er uniformen den samme som sygeplejerskernes, og det meste af deres arbejdstid bliver brugt i laboratoriet. Bag lukkede døre.
-Bioanalytiker er den skjulte profession, siger Frederikke Nissen, som selv læser på bioanalytikeruddannelsen på UC SYD i Esbjerg.
Eller det var den skjulte profession. For i coronakrisen er den kommet frem i lyset. Det er nemlig bioanalytikeren, som undersøger dit spyt og analyserer, om du er syg med coronavirus.
Opfordrer studerende til at hjælpe
Det er ikke så lidt spyt, der skal analyseres. Mellem 6.000-16.000 danskere bliver testet om dagen. Derfor er der hårdt brug for bioanalytikerne. Og det betyder, at der også er brug for de studerende.
På bioanalytikeruddannelsen på UC SYD i Esbjerg er de studerende blevet opfordret til at melde sig til coronaberedskabet – og det har flere af dem, uden tøven, gjort.
To af dem hedder Frederikke. Den ene Nissen til efternavn. Den anden Chrestensen. Begge er de 23 år.
-Jeg har lige haft fire nattevagter i streg. Og vi har haft virkelig travlt. Bare i går testede vi 400 mennesker, siger Frederikke Nissen, som er i coronaberedskab på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Her analyserer hun tests både dagen og natten lang.

Studerende om dagen – bioanalytiker om natten
Nattevagter er ligesom coronaen ukendt land for de to Frederikker. Som almindelig praktikant er det nemlig ikke noget, de har oplevet. Men ingenting er almindeligt i en coronatid, og slet ikke i et beredskab, hvor man indgår på lige fod med de fastansatte. Derfor har de nu begge prøvet at løbe stærkt om natten.
-Det er både det hårdeste, men også det mest lærerige. Der er ikke ret mange mennesker, du kan spørge om hjælp. Selvfølgelig er der en to-tre andre på job, men de har også deres at se til. Så du er nødt til selv at handle, siger Frederikke Chrestensen. På Sygehus Lillebælt tager hun blodprøver for en lang række parametre, som, man mistænker, coronavirus kan have indflydelse på. Blandt andet om den syge har bakterier i blodbanen, som kan være livsfarligt.
Selvom studiet godtager, at de to Frederikker ikke kan deltage i almindelig undervisning på grund af vagterne på sygehuset, skal de stadig have læst pensum. Som var de Superman, skifter de derfor nattens coronabrille ud med dagens læsebrille.
Hvad laver en bioanalytiker?
En bioanalytiker løser gåder på celleniveau ved at analysere blandt andet blod, væv, urin, DNA og bakterier. Derfor kan de give svar på alt fra, hvordan dine organer fungerer, om der er ondartede celler i dit modermærke, til hvilken type infektion du har i halsen.
Kvalitet som kernekompetence
Men uden overnaturlige kræfter bliver de begge trætte. Og alligevel skal de begge være tændte. Bare en lille fejl kan påvirke resultatet – og derfor også patientens svar.
-Der er mange steder i processen, hvor man kan lave fejl. I starten kunne jeg godt mærke nervøsiteten i maven, men jeg er blevet mere tryg ved det, jo mere jeg har haft det i hænderne, forklarer Frederikke Nissen.
-Og så er bioanalytikernes kernekompetence kvalitetssikring, så selvom man har travlt, skal man bare have fuldt fokus på det, man er i gang med, tilføjer hun.
Men er det ikke for stort et ansvar at have som studerende?
-Det synes jeg ikke, for så kunne jeg jo bare have ladet være med at melde mig. Men lysten og overskuddet skal være der, og det er den jo, når jeg bliver ved med at takke ja til flere vagter, siger Frederikke Chrestensen.
Hendes navnesøster er enig:
Ingen tvivl om alvoren
Der skal ikke være nogen tvivl om, at begge Frederikker er klar over coronaens alvor. De har set, hvad virussen gør ved mennesker. Og særligt Frederikke Chrestensen har også oplevet dét, som man på alle måder vil være foruden:
-Jeg havde en patient, som blev kørt ud med et lagen over sengen. Det var kort tid efter, jeg selv havde været inde hos vedkommende. Det var ikke den fedeste oplevelse, siger hun og holder en pause, inden hun fortsætter:
-Heldigvis var mine kolleger gode til at tage en snak med mig om det. Og de mindede mig om, at jeg ikke er den første og den eneste, som har oplevet det. Det er jo desværre en konsekvens af coronaen.

I krisetider lærer man nyt
For dem, som enten har mistet eller kommer til at miste sine kære til virussen, kan det være svært at forbinde den med andet end elendighed. Men for dem, som skal tackle sygdommen, er der meget læring at hente. Frederikke Chrestensen forklarer det med disse ord:
-Globalt set er der ingen tvivl om, at corona er en katastrofe, som vi alle gerne ville have været foruden. Men for mig har det været en stor gevinst. Jeg har fået lov til flere ting, end hvad jeg normalt ville i en praktiktid. Og jeg har fået meget mere ansvar og er ikke blevet skånet på samme måde.
-Ja, jeg har i hvert fald overhovedet ikke fortrudt det. Det hele er lærerigt, og man bliver virkelig klog på, hvad man kan og udvikler sig. Både fagligt og personligt. Man bliver mere selvstændig og vokser med ansvaret, siger Frederikke Nissen.
Bioanalytiker? Ja selvfølgelig
Selvom oplevelserne har været førstegangsoplevelser, flere af dem grænseoverskridende – og nogle af dem overvældende, er begejstringen for professionen ikke forsvundet. Tværtimod. De to Frederikker vil være bioanalytikere.
-Jeg har altid gerne villet gøre en forskel og hjælpe. Sådan har jeg det stadig. Jeg elsker detektivarbejdet i det. Dét med at vide, at lægen kan stille den rette diagnose, ud fra det jeg analyserer, siger Frederikke Nissen.
Frederikke Chrestensen føler sig også endnu mere sikker i sin sag:
-Når man kan gå på arbejde den niende dag i streg og stadig synes, det er fedt. Så bliver man bare bekræftet i, at det er det helt rigtige, man har gang i.
Bliv bioanalytiker
Og vær med til at løse gåder på celleniveau. Bioanalytikerne er nemlig sundhedsvæsenets detektiver.