Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Digital skrivedidaktik på vej

24. januar udkommer bogen "Digital skrivedidaktik", som fem forskere fra UC SYD har bidraget til. Men allerede nu kan du læse en prøveudgave online.

Publiceret:

Bogen præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning. Derudover introducerer den fem didaktiske greb, som kan benyttes i undervisningen i alle fag: 

  • ASK – en planlægningsguide, der understøtter elevernes tilrettelæggelse af digitale tekster
  • SATsER – et refleksionsværktøj, som hjælper eleverne til at evaluere deres egne digitale tekster og give peer-feedback
  • Videoskrivning – eleverne optager videoer, de kan bruge til dialog og feedback
  • Digitale skrivekonferencer – eleverne og deres lærer er løbende i dialog om digitale tekster, mens eleverne skriver dem
  • Blogskrivning – hvor elevernes arbejde med at skrive blogindlæg styrker deres retoriske kompetencer i en digital verden.

Du kan læse den online her.

Fra UC SYD har Peter Holmboe, Lene Illum Skov, Rikke Christoffersen Denning, Charlotte Christiansen og Benthe Fogh Jensen bidraget. Bogen udkommer på Akademisk Forlag og henvender sig til grundskolens mellemtrin og overbygning.