Gå til hovedindhold

Film i tyskundervisningen

For os der elsker at bruge film i tysk

For os der elsker at bruge film i tysk

Med de nye regler om hvilke DVD film, der må bruges i undervisningen kan man godt blive frustreret.
Afhængig af hvilke aftaler skolen har indgået med forskellige parter må man det ene eller det andet, men man skal være på vagt for der er en jungle af regler og ting man skal hold øje med.

Heldigvis kan man være sikker på at man overholder alle reglerne, hvis man benytter sig af CFU's stigende udbud af spillefilm, dokumentarer, kortfilm og tv-udsendelser.
Der er både mange kendte film og lidt overraskelser. Se den komplette liste her: http://mitCFU.dk/lnky77r Bemærk at den vokser i øjeblikket.

Her en kort præsentation af 3 tv-film, 3 kortfilm og 3 spillefilm fra samlingen.

TV-film

Bornholmer Strasse - den dag Muren faldt (danske underteskter) http://mitcfu.dk/TV0000036486
9. november 1989. På tv meddeler en embedsmand, at DDR's borgere nu frit kan krydse grænsen. En nyhed, der er så sær, at den kunne være sand. Nysgerrige østberlinere samles ved grænseovergangen Bornholmer Strasse. Det stiller grænsevagten Harald i et dilemma. Han har nemlig ingen ordrer fået, og nu må han prøve noget nyt - nemlig selv at træffe en beslutning! Skal han lade den voksende menneskemængde krydse grænsen til Vestberlin?

Borowski og den brændende mand (danske og tyske undertekster) http://mitcfu.dk/TV0000024872
Krimi med bl.a. Peter Mygind, der taler tysk. Foregår lige syd for grænsen omkring det danske gymnasium i Slesvig (A.P. Møller skolen)

Brødrene Dassler (danske undertekster) http://mitcfu.dk/TV0000106171 og http://ucsyd.mitcfu.dk/TV0000106172
Historien om Adi og Rudolf Dasser, der hhv. grundlægger Adidas og Puma. Fejden mellem brødrene er spændende dramatik.

Kortfilm


AMOKLOVE (tyske undertekster) http://mitcfu.dk/TV0000022603
Kun 3 uger inden Fabian skal flytte til Australien, møder han Marie. Rejsen nærmer sig - skal deres venskab blive til kærlighed?

Ampelmann (danske undertekster) http://mitcfu.dk/TV0000033241
En betjent, der keder sig vil skabe orden i det lille søvnige samfund, men en vigtigper får sin straf! (få replikker)

Lil'A (danske undertekster) http://mitcfu.dk/TV0000016519
Lil'A (Armando Shala) er 12 år og drømmer om at blive den bedste danser og koreograf i verden. Han har spillet fodbold, men ville altid bare danse.

Spillefilm

Baader Meinhof komplekset  (danske undertekster - kan slås fra) http://mitcfu.dk/CFUFILM1070663 Undervisningsmateriale: http://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/baader-meinhof-komplekse…
Politivold mod demonstranter og Vietnamkrigen er blandt de undertrykkende samfundsforhold, der danner et undergrundsmiljø i Berlin, der fører til dannelsen af terrorgruppen Rote Armee Fraktion.

Kriger (Kriegerin) (danske undertekster - kan slås fra)  http://mitcfu.dk/CFUFILM1073844 undervisningsmateriale: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/kriger#.WmCrhDciG70
Der er krig - i hvert fald inde i hovedet på Marisa og den højreradikale gruppe, hun er del af i en provinsby i det tidligere Østtyskland. De unge nynazister farer frem med vold og ydmygelser over for de fremmede i byen, men også over for egne medlemmer, der befinder sig nederst i gruppens hierarki. Der skal hele tiden findes nye ofre for at opretholde gruppens dynamik.

Krokodillebanden ( Tysk tale ) http://mitcfu.dk/CFUFILM1074478 undervisningsmateriale: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/krokodillebanden#.WmCt…
Johannes er i livsfare, da han skal bestå optagelsesritualet for at blive medlem af børnebanden Krokodillerne. Men det går godt takket være Kai, som får tilkaldt hjælp, selv om han sidder i kørestol. Kai opdager senere et indbrud, som bliver en kompliceret sag for Krokodillerne!

God fornøjelse med film i tyskundervisningen!