Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Fra kaos til klarhed: FGU Vest har fundet den rette DNA sammen med UC SYD-konsulenter

Det har været alt andet end nemt at starte en forberedende uddannelsesinstitution op fra bunden. Med nyt personale, ny struktur og en ny måde at drive undervisning på. Dét har FGU Vest erfaret. Heldigvis har der været god hjælp at hente hos konsulenter fra UC SYD.

Publiceret:

Den 12. august 2019. Dagen, hvor FGU Vest for første gang slår dørene op for unge under 25 år, som endnu ikke er parat til en uddannelse eller et job.

De mange elever har ventet på at komme ind på skolerne i Esbjerg, Varde og Ribe. Men fundamentet under FGU Vest vaklede.

-Ingenting virkede den 12. august. Vores IT-system gjorde ikke. Vi kunne ikke registrere eleverne, fordi vi ikke havde haft tid til at udvikle et elevadministrationssystem. Og det betød også, at vi ikke kunne udbetale skoleydelse til vores elever. Det var et rent kaos, siger Thomas Rosenqvist. Han er direktør for FGU Vest.

Portræt af Thomas Rosenqvist, der står foran trappen på FGU Vest.
Thomas Rosenqvist er direktør for FGU Vest.

Opbygning af FGU Vest

Mens det er politikerne, som har bygget lovgivningen og intentionerne bag FGU – den nye forberedende grunduddannelse, som skal hjælpe elever ind på en uddannelse eller i job – er det op til den enkelte FGU-institution at bygge fundamentet. Til dét bliver Thomas Rosenqvist ansat den 1. januar 2019. Og syv måneder senere skal FGU Vest stå klar. 

Derfor får Thomas travlt med at ansætte personale til skolerne i Varde, Ribe og Esbjerg. Et personale, som ikke blot skal fusioneres, men som også skal klædes godt på til den store – og nye – opgave, som venter dem.

-Det gik stærkt til at starte med, og det var på en måde vores alles uddannelse i at blive kaospiloter. Sidste års juleferie var nok den mest kærkomne julegave, man kunne give en FGU-ansat i Danmark, fordi der var så meget nyt at forholde sig til, siger Thomas.

Børne- og Undervisningsministeriet har afsat penge i perioden 2019 til 2022, så lærere og ledere på alle landets FGU-institutioner kan få det nødvendige kompetenceløft. Og hér har FGU Vest valgt UC SYD som deres samarbejdspartner.

Konsulenter fra UC SYD har hjulpet os med at definere vores værdier, og hvad vi gerne vil som organisation. I dialog har vi fundet ud af, at vi på FGU Vest gerne vil arbejde i teams, så det er hele strukturen blevet bygget op ud fra.

Thomas Rosenqvist

Direktør, FGU Vest

-I starten var det mere silopræget, selvom medarbejderne selvfølgelig samarbejdede. Men vejlederen var sammen med vejlederne, PGU-læreren var sammen med PGU-lærerne osv. Og hvis man kun omgås den samme slags medarbejder som én selv, så tænker man også kun som dén slags medarbejder. Dét ville vi gerne gøre op med, tilføjer han. 

Konsulenten, der modbeviste fordommene

Faktisk har Thomas aldrig før gjort brug af konsulenter. For han ”kan simpelthen ikke bruge en glatslebet konsulent, som kommer, fordi der skal laves en faktura og ske noget på bundlinjen”. Det kan han ikke håndtere, siger han.

-Guderne skal vide, at jeg aldrig nogensinde før har involveret konsulenter i min ledelsespraksis. Og så er det sjovt, at man i en sen alder begynder at se værdi i det, siger Thomas og griner.

Men da Thomas i en anden sammenhæng møder Ole Steen Nielsen, der er chefkonsulent ved UC SYD, får han et fornyet syn på konsulenter. 

Det udviklede sig, og Ole og jeg kom langsomt tættere på hinanden. Han vandt min tillid, så derfor blev han håndplukket til at hjælpe med at bygge vores organisation op. Og tro mig, det var ikke alle og enhver, der havde fået lov til at komme ind i vores verden – ind i vores ledelsesteam.

Thomas Rosenqvist

Direktør, FGU Vest

Lærerne tager godt imod

Kompetenceudviklingen af lærerne foregår som praksislæring, så når konsulenterne fra UC SYD kommer forbi, starter de med at hælde teori på, og bagefter bevæger de sig i fællesskab ud til eleverne på værkstederne. På den måde kan lærerne afprøve teorien med det samme, og konsulenten kan give øjeblikkelig feedback.

Elev og lærer fra FGU Vest er ved at lave julegaver på værkstedet
Der er højt humør på værkstedet på FGU Vest.

-Jeg oplever et personale, som er åbne, og som siger: ”Kom og se min praksis”. Det er helt legalt for dem at have konsulenterne som sparringspartnere og som deres coaches. De vil gerne konstruktivt konfronteres med deres praksis, og de kan se fordelen i, at de med det samme finder ud af, hvad der virker på eleverne, siger Thomas.

Der er blevet opbygget en tillid mellem lærerne og konsulenterne. Ikke alene kan Thomas fornemme det, men det er også den tilbagemelding, han får.

-Helle Bjerresgaard, én af konsulenterne, har flere gange været inde og sige: ”Jeg er helt høj, når jeg kører hjem herfra”. For hun kan mærke, at hun er en velkommen gæst på FGU Vest, og at personalet tager godt imod, forklarer Thomas.

FGU-lederteam tager sin egen medicin

På samme måde som lærerne bliver observeret i deres praksis, bliver lederteamet det også. For med et helt nyt lederteam, der består af både unge og erfarne kræfter, er det vigtigt at kunne få ét samlet klaver til at spille.

-Vi har ønsket en proces, hvor vi tager vores egen medicin og lader én udefra kigge på, hvordan vi arbejder sammen. For per definition har den øverste altid nemt ved at sætte sig for bordenden, og det kan meget hurtigt blive en glidebane for et team. Uden konsulenten havde vi måske ikke fået kigget lige så meget på vores interne samspil og vores interne spilleregler og på overholdelse af dem, siger Thomas.

Helt lavpraktisk har inddragelsen af Ole Steen Nielsen også tvunget lederteamet på FGU Vest til at løse opgaven. For når du har en aftale med en konsulent på en given dato og et givent tidspunkt, bliver ord til handling. Og effekten af arbejdet er tydelig, mener Thomas.

Det er sjældent, jeg har arbejdet i et så gensidigt respektfuldt team som det her. Vi har ikke givne roller eller givne opgaver. Hvis det er dig, der har tid eller er særligt dygtig til en specifik opgave, så er det dig, der har den.

Thomas Rosenqvist

Direktør, FGU Vest

-I ledelsesteamet lærer vi også af hinanden. Vi sidder med på sidelinjen, hvis der er en opgave, som vi er usikre på. Så observerer vi, hvordan vores kollega løser opgaven, og så vi er vi måske klar til selv at løse en lignende opgave næste gang. Den måde arbejder vi på, og det er vi blevet understøttet i af Ole og UC SYD, uddyber Thomas.

Fra kaos til klarhed

På værkstedet på FGU Vest bliver der boret, filet og svejset. Årets julegaver er ved at finde form. Planen er, at eleverne fra Handel & Kundeservice skal sælge de forskellige designs i en pop-up-julebutik i Esbjerg Storcenter. En nøddeknækker og en lysestage er ved at blive til, mens Thomas passerer eleverne.

-Held og lykke med din danskeksamen, siger han til en af eleverne, som svarer tak og bryder ud i et smil.

Det er svært at fornemme dét kaos, som herskede i skolens spæde start. Til gengæld er det nemt at mærke synergien og samarbejdet mellem de forskellige teams. Forståeligt nok. For det er lykkedes FGU Vest at finde formlen sammen med konsulenter fra UC SYD.

Vi har fundet den rette DNA i samarbejde med UC SYD. Og fordi vores leverandør er tro mod os, er vi også tro mod dem. Derfor har vi valgt, at al kompetenceudvikling i 2021 kører på UC SYD.

Thomas Rosenqvist

Direktør, FGU Vest

-Vi får en ny ind i lederteamet den 1. januar 2021, og i den forbindelse er Ole allerede involveret. I fællesskab er vi ved at definere, hvordan vi tager imod en ny. Så er det Ole, som læser den store bog om det og vender tilbage med en pixiudgave, som vi kan omdanne til praksis. Og dét glæder jeg mig helt vildt til, slutter Thomas.

Vil du vide mere om mulighederne for et udviklingssamarbejde?

Hvis du vil vide mere om mulighederne for et udviklingssamarbejde med UC SYD, kan du kontakte chefkonsulent Ole Steen Nielsen.